I Andrew Dominiks film 'Killing Them Softly' har Johnny Amato regnet den godt ud. Han sender sine to håndlangere, Frankie og Russell, ud for at røve et hasardspil og i sidste ende placere skylden hos den kriminelle Markie Trattman.
Trattman har nemlig tidligere stjålet pengene fra et spil poker og er derfor oplagt at mistænke for endnu et røveri.
Men den slags har sin helt egen logik, og da pengestærke bagmænd hyrer lejemorderen, Jackie Cogan (Brad Pitt), for at finde frem til mændene bag det seneste røveri, starter en kæde af uforudsigelige begivenheder, hvor kun få sidder tilbage med alle esser i ærmet.
'Killing Them Softly' befinder sig et sted mellem 'Goodfellas' (1990) og Coen-brødrene med en jovial tilgang til vold og et persongalleri, der strækker sig fra småkriminelle og gangstere til lejemordere med vidt forskellige problemer i et USA ramt af recession.
Andrew Dominik instruerer Brad Pitt (som han tidligere har gjort i 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' fra 2007) og skuespillere med rigelig erfaring fra gangsterfilm, fx Ray Liotta ('Goodfellas') og James Gandolfini (TV-serien 'The Sopranos')
Har lige set filmen og må sige at den godt nok ikke lever op til Brad Pitt film. Normalt har jeg ikke noget imod lange dialoger, men når det er kedelige lange dialoger så kunne jeg ikke andet end at falde i søvn flere gange under filmen. Det er en af de film hvor man venter på at den for alvor skal gå i gang men hvor man så efterlader biografen med skuffelse. Filmen havde en fed stil over sig og god musik, men hvad nytter det når filmen faktisk er kedelig.... Bedre held næste gang Brad.
Hvis du havde regnet med en "shoot'em'up"-film kan jeg godt forstå din skuffelse, da filmen rummer så ufattelig meget mere end det...
Men medmindre du har svært ved at forstå dem, tror jeg du overser filmens utrolige interessante pointer! Pointer som du bl.a. finder blandt de mange dialoger.
Når du dertil falder i søvn undervejs, bliver det trods alt også svært at få et helhedsindtryk af filmen. Det kunne evt. være i disse tidsrum at du kunne få tilfredstilet din action og "shoot'em'up"-trang, da filmen netop også indeholder noget i den dur :)
Dette er en til dels spændende, sjov, medrivende, velspillet og utrolig relevant politisk thriller forklædt som en krimi/mafia-film, hvor filmens tema og budskab ikke kunne komme på et mere passende tidspunkt.
Filmen har en virkelig delikat stil og tone, som instruktør Andrew Dominik mestrer hele vejen igennem.
Brad Pitt og James Gandolfini spiller - ikke overraskede - yderst solidt, men især "newcomers" Scoot Mcnairy og Ben Medelsohn viser sit værd i en film som rangerer blandt årets bedste.
“America isn’t a country; it’s a business."
Ser ud til at blive en klasse film
Den skal helt klart ses
Pit the man
Traileren ser vildt fed ud og det er et nice cast, ser frem til den
Med Brad Pitt, James Gandolfini og Ray Liotta, kan man da ikke gå helt galt også med soundtrack fra johnny cash er vi dækket godt ind :)
Den her film har jeg sgu set frem til i lang tid nu... Det skal nok blive fedt!
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse