Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Killing Them Softly

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
06.12.2012
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Killing Them Softly
|

I Andrew Dominiks film 'Killing Them Softly' har Johnny Amato regnet den godt ud. Han sender sine to håndlangere, Frankie og Russell, ud for at røve et hasardspil og i sidste ende placere skylden hos den kriminelle Markie Trattman.

Trattman har nemlig tidligere stjålet pengene fra et spil poker og er derfor oplagt at mistænke for endnu et røveri.

Men den slags har sin helt egen logik, og da pengestærke bagmænd hyrer lejemorderen, Jackie Cogan (Brad Pitt), for at finde frem til mændene bag det seneste røveri, starter en kæde af uforudsigelige begivenheder, hvor kun få sidder tilbage med alle esser i ærmet.

'Killing Them Softly' befinder sig et sted mellem 'Goodfellas' (1990) og Coen-brødrene med en jovial tilgang til vold og et persongalleri, der strækker sig fra småkriminelle og gangstere til lejemordere med vidt forskellige problemer i et USA ramt af recession.

Andrew Dominik instruerer Brad Pitt (som han tidligere har gjort i 'The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford' fra 2007) og skuespillere med rigelig erfaring fra gangsterfilm, fx Ray Liotta ('Goodfellas') og James Gandolfini (TV-serien 'The Sopranos')

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (109 votes)
3.7
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en af de mest elegante og intelligente gangsterfortællinger længe set." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... et skræmmende og kynisk portræt af menneskehedens og den amerikanske drøms mørkeste sider." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "... lidt anstrengende i længden. Kan man leve med det, er man dog udmærket underholdt på uforpligtende drengerøvsmanér." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en formidabel gangsterfilm med den mest kontante, flydende, slagfærdige dialog, jeg har hørt i lange tider." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Andrew Dominik tager det bedste fra Tarantino og giver det sit eget beske politiske og eksistentielle vrid på tommelskruerne." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... et henkastet knytnæveslag af en film. [...] Brad Pitt er sej som læder, men det er scenerne med Galdolfini, som nuancerer myldrebilledet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Historien er muligvis set før, men den er sjældent lavet så genialt som i den her film. Og herligt at se Brad Pitt med noget karisma, jeg har aldrig helt været den store fan af ham, men han skal dog roses, når han en gang imellem viser, at han stadig godt kan spille.

Det bedste i hele filmen for mit vedkommende, er at man er negativ overfor USA. I næsten hver eneste scene i filmen, får man et nyt lille punkt, hvor man stiller store spørgsmålstegn til overmagten. Det er fedt, at en amerikansk film tør det. Og at der ikke går for meget Hollywood i den. Hele filmen har en enkelt historie, men husk på, når man ser den. At USA som helhed er hovedfokusset i hele filmen. Og det er bestemt ikke på nogen pæn måde, at de udstiller landet på. Det er pisse fedt. Den får 5 store stjerner herfra!

Nis Hartmannuser/888079

Kan vist roligt sige at jeg ikke er Andrew Dominik fan. Filmen starter ellers godt, med et intenst røveri på et mafia beskyttet poker arrangement. Derfra stikker historien i en del forskellige retninger, der mildest talt virker ligegyldige. Selv når historien genfinder sig selv, er der ikke de store overraskelser at hente i plottet. Da filmen endelig begynder at blive interessant, så slutter den. Jeg må dog give Dominik, at han formår at tiltrække og finde fantastisk talent i form af skuespillerne i filmen, hvilket også var tilfædet i Jesse James... Skuespil præstationerne er fantastiske, men de kan ikke holde filmen oppe alene.

Gry Sif

Må indrømme at jeg bliver lidt irriteret over sammenligningen med Tarantino - synes på ingen måde denne film når nogen af Tarantinos film til sokkeholderne!
Den prøver en hel masse, men synes slet ikke det lykkes...
Kim Skotte må har set en anden film, men sådan synes jeg tit det er med ham...

Gry Sif

Da den sluttede sad jeg med en følelse af "var det det?" og følte nærmest ikke filmene var gået i gang. Svag historie, men med nogle smukke scener indimellem.. Og tror der var gode intentioner om at lave en anderledes, kunstnerisk film med en form for budskab, men det virkede i hvert fald slet ikke for mig.. Dårligste film jeg har set i lang tid!

S. Rico

Wouw! En helt ny stil for et gangsterfilm. Der er en fantastisk velspillet dialog, der leder tankerne hen på Tarantino. Der er super flotte slow motion action scener, der leder tankerne hen på Dredd 3D.

Men denne film er helt sin egen med en meget mere rå og socialrealistisk stil, end man er vant til at se. Personerne er ikke endimensionelle tegneseriefigurer, men rigtige mennesker. Og derfor virker filmen mere rå og nærværende end eksempelvis Goodfellas og Casino, selv om Killing Them Softly er langt mindre voldelig end hvad man er vant til fra andre gangsterfilm.

Sarah Lou

Super fed film, meget stemningsfulde scener. Brad Pitt er fab i en helt anderledes rolle. Jeg er vild med denne film.

Jeff

The reality of the American Dream in the new world economic order seen through the eyes of a gangster organisation.
This film is superbly acted and directed with style and elegance, with the brutality of the gangster “business” in stark contrast. The dialog is spot on, especially between Pitt and Gandolfini.
And if you’re sitting through this movie and you’re not sure what it’s about, the last lines by Pitt’s character make it crystal clear.

The Artist

Ja, det er sandt. Smukke dødsscener. Det er nok derfor jeg hold af filmen trods alt, selvom den til tider var lidt langtrukken. Derudover elskede jeg den parallelle reference til det amerikanske samfund, som er i krise - ligeledes er gangster/mafiaindustrien i Amerika - ingen dele af det amerikanske samfund går fri af krisen. Og alle udnytter alle. Korruption er overalt. Alle er sig selv nærmest. Mafia er bare blevet buisness. Amerika er buisness.
Elskede metaforen og det filmiske sprog!

Mathias

Havde bestemt en del forventninger til denne film. Forventninger jeg kunne have brugt på noget andet. Titlen killing them softly lyder spændende, men som sådan er den mere softly end den er Killing. Jeg fik den at se med skolen, og det tror jeg var godt jeg så den med skolen.

Som jeg ser traileren virker det som en film, hvor den er meget bygget på noget komedie/killing... men den er meget tam, i den genre.
Det er en slowfilm. Jeg faldt i søvn til filmen, og jah.. Jeg vil sige at den action-based-genre den har vist sig i traileren er den meget misvisende.

Meget langtrukken, man kunnet have valgt at gøre det på en anden måde... Det er en lang stripe, med 3 vigtige hændelser i.
1. Røveriet
2. Afstraffelsen af ejeren
3. Færdiggør Røverne.

Tyndt i længden.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.