Cookie- og Privatlivspolitik

John Wick 3: Parabellum

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en actionfyldt stemning og indeholder talrige scener med brutale, blodige og udpenslede drab. Vi ser mennesker slås brutalt og langvarigt, falde fra stor højde ned på gaden, sparkes af heste, brændemærkes, skærer en finger af, skydes i hovedet, stikkes i øjet med en kniv, gennembores af sværd og rammes af økser mens blodet sprøjter. Selv om filmen foregår i et urealistisk actionfilmunivers, vurderes det, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
16.05.2019
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
John Wick: Chapter 3 - Parabellum
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Med filmen ’John Wick 3: Parabellum’ er Keanu Reeves tilbage for tredje gang i rollen som den dødsensfarlige og pensionerede lejemorder John Wick.

Lyt til: Podcast om danskeren der "skød" Keanu Reeves

Denne gang får John Wick alverderns dræbere på nakken, da han har forbrudt sig mod den internationale lejemorder-orden. Der er derfor nu en stor dusør på hans hoved – intet mindre end 14 mio. dollars.

Instruktøren fra de to første actionfilm John Wick og John Wick: Chapter Two er her vendt tilbage sammen med Keanu Reeves, der for tredje gang deler øretæver ud nu i ’John Wick 3: Parabellum’.

Der bliver desuden udviklet en prequel tv-serie i samme univers, 'The Continental', der skulle komme til at have en gæsteoptræden af Keanu Reeves, hvor man kan forestille sig, at det famøse lejemorder-hotel kommer til at spille en central rolle ud fra seriens titel at dømme. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (221 votes)
4.6
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Man kan godt finde enkelte huller i logikken i John Wicks verden, men som velkomponeret underholdning, hæmningsløs ramasjang og stilsikker action er filmen uovertruffen." (Thomas Brunstrøm)

  • Filmland P1

    "Det sker en hel masse, og alligevel sker der ikke rigtig noget; i hvert fald ikke noget, man behøver at tænke over. [...] Det vigtigste er, at det ser fedt ud." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Det minder mere om et generisk computerspil end biograffilmaction." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Der er meget, man ikke kan tro på i 'John Wick 3', hvis man bedømmer den på de forkerte præmisser. Men når Keanu Reeves slår fra sig, tror man på det. Og så er man komplet ligeglad med alt andet." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cyrilo

Efter min mening den bedste af serien. Smukt voldelig, mesterligt stiliseret, forbløffende koreograferet og konsekvent morsom uden at minimere intensiteten eller ofre hjertet. Hvis du er en spiller, vil du sandsynligvis elske denne film - det var derfor, jeg gjorde.

Morten

God film

Jensuser/359292

JOHN WICK 3:er den dårligste film jeg nogensinde har set.
Jeg holder af action men det er latterligt med en film uden scripts eller dialoger....handling.
Den fortjener minus 5 stjerner.
Spild af tid og penge

Danuser/962514

Fed action film, meget lignende de 2 første.
Dog ser mange af duellerne opsatte ud.

S. Rico

Plottet i de to første John Wick film var ikke ligefrem noget, der krævede en universitetsgrad i filmvidenskab for at forstå. Der var nogle skurke, som gjorde noget ondt, og det skulle selvfølgelig hævnes. Det er til at forstå. Men her i film nummer tre er plottet faktisk blevet endnu mere simpelt. Nu handler det alene om at overleve, at alverdens lejemordere er efter John Wick. Den fortsætter direkte efter film nummer to, så der er slet ikke brug for en introsekvens eller et nyt plot. Det er bare direkte derudad med jagt, skyderi, slåskampe osv.

Og det fungerer i den grad. Det er hardcore voldsporno af bedste karat. En fest for øjne og ører. John Wick 3 er en sanseoplevelse af billeder og musik på samme måde som en opera eller ballet. Dette lægges der heller ikke skjul på. Der er endda en scene, der udspiller sig i en ballet, og der er slåskampe ledsaget af klassisk musik. Så kan sammenligningen vist ikke være mere tydelig.

John Wick 3 er så visuel og lydmæssig en overdådig oplevelse, at det ville være en dødssynd at se den på en lille skærm. Skynd jer i biografen, mens den stadig går!

Birgituser/227495

Der er to fejl i filmen at sneen hund ikke dør og som man ser at den gør og den anden ting er at de glemmer at lave bestod

JohnMadsen

John Wick slår aldrig fejl - bedste i serien

stig

Synes John Wick 3 klart overgår de 2 første og Keanu Reeves er sjældent til at gå fejl af

Palle

Plus: masser af action.
Minus: gabende kedsommelig. Fuldstændig meningsløst plot. Måske tog de også fejl af John Wick og Clark Kent? Han overlever ALT i filmen - inkl. fald fra 10 etager høj bygning nærmest direkte ned på asfalten! - hvilket bare gør filmen endnu mere latterlig.
Hvis du er til meningsløs action så se filmen. Ellers lad være.

MarkusStepH

Det er hele pointen med de film!
Hold dig til kunstfilm

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.