Filmen 'Insurgent' fortsætter historien om Tris Prior, der kæmper for at finde sin plads i et post-apokalyptisk samfund.
I kølvandet på den tidligere films begivenheder, lurer der krig mellem de forskellige faktioner, og Tris må endnu engang konfrontere sine indre dæmoner, mens hun kæmper mod en magtfuld alliance, der truer med at splitte hendes samfund ad.
Science fiction-filmen 'Insurgent' er baseret på Veronica Roths succesfulde og populære roman af samme navn og er film nummer to i serien. Den første film, Divergent, indtjente 288 mio. dollars på verdensplan.
Handlingen udspiller sig i et brutalt fremtidsunivers, hvor mennesket er reduceret til en brik i et udspekuleret spil - en præmis der nemt kan sammenlignes med andre ungdomsorienterede filmatiseringer som fx The Hunger Games og The Maze Runner.
Hovedrollen Tris Prior spilles endnu engang af Shailene Woodley, der allerede inden Divergent-serien havde vundet anerkendelse med sin anmelderroste præstation i The Descendants. (copyright: kino.dk)
Filmen havde et lidt mærkeligt tempo. Korte perioder med aktion, og så ellers lige lovlig meget ensformig og langsommeligt dialog.
Der var dog nogle interessante elementer, men jeg havde lidt svært ved at beholde interessen.
Ellers jo nogle enormt dygtige skuespillere. Og nogle okay gode overraskelser!
At kæmpe imod sig selv er ved at være et forslidt tema, som er brugt for mange gange. Og at være den udvalgte, særlige person - hvor er det lige vi har set det?
Harry Potter, måske? Luke Skywalker, måske? Katniss Everdeen, måske? Frodo Baggins, måske?
Og listen er længere endnu....
Hvis man skal lave noget originalt, så skal der snart laves om på opskriften - eller også skal historien være så god, at man glemmer at det er en kopi.
Og det er Divergent serien desværre ikke helt. Der er rigtig fine CGI effekter, men handlingen formår ikke at skjule at det er en teenagefilm, med endnu en pige som trods et gennemsnitligt udseende scorer skolens sejeste hunk.
Den første film i serien lovede lidt mere, end det.
Efter at have læst alle tre divergent bøgerne, kunne jeg ikke være andet end skuffet, da jeg så filmene og fandt ud af, at de fuldstændig har ændret på handlingen og udeladt vigtige detaljer fra bogen. Det starter allerede med den første film, hvorefter de selvfølgelig er nødt til at køre videre i anden film samtidig med de udelader endnu flere vigtige detaljer. Filmene har i hvert fald ikke særligt meget med bøgerne at gøre udover det overordnede, naturligvis.
Jeg er skuffet.
Jeg syntes tit at to'eren ender med at blive sløv og langtrukken, men ikke denne film. Insurgent lever klart op til mine forventninger. Den har konflikt, kærlighed, mysterie, action. Der er lidt for en hver, uden at tabe sin handling og historie. Jeg kan rigtig godt lide at specielt hoved karakteren vokser rigtig meget med sin opgave og jeg glæder mig til at se den næste film i rækken.
Jeg så den første film med stor glæde, men denne var bare alt for lang, forvirrende og fangede mig slet ikke desværre. Dog der er mange gode effekter, og gode skuespillere, men den fangede mig desværre slet ikke, og jeg regner ikke med at se den næste.
Jeg er helt pjattet med denne triologi, både på bog i filmene.
Dog synes jeg, at 1'eren Divergent var bedre, men jeg kan godt lide twistet, der er i 22'eren.
Jeg synes selv det var en fantastisk film, som klart levede op til mine ret så høje forventninger. Jeg har selv læst alle bøgerne og er da også enig i at en del er blevet lavet om, men synes det er gjort på en god måde. Insurgent er en film, som jeg klart kan anbefale til folk, der har set Divergent og godt kan lide film i Hunger Games-genren.
Nu glæder jeg mig i hvert fald endnu mere til Allegiant part 1 og 2.
Jeg synes at filmen i sig selv er ganske god, dog lever den ikke op til mine forventninger 100%, der gik det bedre med Divergent som var Super fantastisk! :)
Dog vil jeg sige at der er nogle fede scener i Insurgent og nogle fede effekter! :)
Men ja, en god film er det da!
Bruger anmeldelser (56)
Skriv din egen anmeldelse