Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Inland Empire

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
09.11.2007
| |
3 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Inland Empire
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Da 'Mulholland Drive' kom frem, bad The Guardian ti af verdens mest velanskrevne kritikere om at forklare, hvad filmen rent faktisk handlede om.

Svarene stak i alle tænkelige retninger, og mon ikke det samme bliver tilfældet, når publikum har stiftet bekendtskab med 'Inland Empire', den seneste film af David Lynch.

"Inland Empire handler om en kvinde i vanskeligheder", lyder instruktørens eget kortfattede resumé. Hovedrollen spilles af Laura Dern, der giver den som Hollywood-stjerne i et heftigt drama, hvor mord og hor er hovedtemaer.

Til starlettens – og publikums - rædsel, viser værket sig nemlig at være et remake af en polsk film, der er forbandet ud over alle grænser.

'Inland Empire' fører tilskueren ind i et virvar af fortællinger hvor drømmene er virkelige eller er det omvendt? I tilfældet David Lynch kan man aldrig vide sig sikker.

OBS! Helaftensfilm

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (19 votes)
4.2
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Uanset hvad man kunne mene om denne rodebunke af en film, så må man tage hatten af for Laura Dern. Hun er all-over-the-place og spiller imponerende og overbevisende i alle de tre roller, som hun indtager. Inland Empire er et 3 timers langt hjemmevideo-projekt, hvor David Lynch filmer med en håndholdt camcorder lige op i skuespillernes fjæs og improviserer manuskriptet fra dag til dag.

Det er der kommet en fortælling ud af, som stikker i mange forskellige retninger. Hovedhistorien (måske) handler om filmstjernen Nikki Grace, der i starten af filmen får hovedrollen i et remake af en tysk film. Den tyske film blev dog aldrig lavet færdig, fordi begge hovedrolleindehavere dengang døde på mystisk vis. I den nye film skal Nikki spille kvinden Sue, der har en affære med en velhavende mand. Under optagelserne flyder virklighed og filmens fiktion mere og mere sammen, og pludselig forvandler kulisserne sig til rigtige huse, og Nikki bliver tilsyneladende suget ind i filmens univers og forvandler sig til Sue. Men ikke nok med det, hun lever også et tredje liv som prostitueret, og dette blandes bl.a. sammen med cirkusartister fra Polen og en farlig mand, der hypnotiserer folk til at begå mord.

Men måske er alt dette blot fantasi eller undertrykte minder hos en pige på et hotel i noget, der kan forekomme at være en rammehistorie for resten af filmen. Der er rig mulighed for at fortolke løs på egen hånd, for der er absolut ingen forklaringer eller opsamling af de mange løse tråde. Det er både filmens svaghed og styrke. Svaghed fordi det kræver stor tålmodighed at udholde de 3 timer filmen varer. Men samtidig er det en styrke, da det er en utrolig fascinerende detektivopgave for publikum at holde styr på historien og de mange temaer såsom utroskab, prostitution og ikke mindst depression. Belønningen er en helt særlig sanseoplevelse, der efterlader et virvar af billeder og scener på din nethinde, som man sent vil glemme.

Gambleren

Som en drøm. Skal opleves flere gange...

Wayne

Lynch elsker at skabe universer, som er drømmende mareridtsagtige, med djævelske nærbilleder - underlige korridorer

Det er som et surrealistisk billede, som ikke alle skal forstå - og det er måske kunsten?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.