Den danske film 'Hvor kragerne vender' handler om Laura, der har lagt afstand til livet på landet og sin familie til fordel for et frigjort bohemeliv, som forfatter i København. Hun har netop skrevet en bog om sin elendige opvækst i provinsen, som har skabt lidt offentlig debat.
Da Lauras bror skal giftes, tager hun tilbage til sin hjemstavn, hvor køerne lytter til POP FM, og der serveres kød og kartofler til aftensmad. Her opdager hun, til sin store overraskelse, at hendes bror skal giftes med barndomsfjenden, Catrine.
Mens de forbereder brylluppet, indser Laura, at Catrine har overtaget hendes plads i familien, og hun mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.
I hovedrollen findes Rosalinde Mynster, som er kendt fra I krig & kærlighed og To verdener. Erfarne danske kræfter som Bodil Jørgensen og Jens Jørn Spottag medvirker også i dette humoristiske drama, som handler om identitet og om at finde sin plads i verden.
Filmen er instrueret Lisa Jespersen, der fik stor ros for sin afgangsfilm 'September', da hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. I hendes spillefilmsdebut skildrer hun her skellet mellem land og by på humoristisk vis. (Copyright: kino.dk)
Efter flere skuffelser over danske film, satte jeg mig i biografen forberedt på endnu en skuffelse, hvor jeg alt for ofte har tænkt: "Gudskelov den eller den skuespiller var med, det løftede da filmen bare LIDT"!!!!
Men her er en film, skruet fantastisk godt sammen, hjertevarm, humor og jeg tror vi alle får en lille lektie af at, se denne film.
6 stjerner herfra, og så til en rookie instruktør (Lisa Jespersen).....
Filmen er smadder god. Ud fra traileren var jeg i tvivl om jeg ville se den, men jeg blev positivt overrasket.
Havde ikke de høje forventninger. Det var min fejl. Filmen var virkelig god. En fornøjelse fra start til slut. Flere danske film som den tak. Og skuespillerne gjorde det fantastisk.
Var godt underholdt og syntes det var rart at se folk feste og hygge sig ( så filmen under nedlukningen )
Historien er god, skuespillet dejligt og selve filmen gjorde mig i godt humør med skildringen af by og land. Gamle minder - hvor er du i dag, hvor var du som lille og kan du lære noget!
Helt klart anbefalet herfra, så tilbage i de bløde sæder og nyd en god dansk film
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse