Filmen 'House of Gucci' er inspireret af den virkelige og dramatiske historie om det italienske familieimperium bag modehuset Gucci.
Da Patrizia Reggiani forelsker sig i rigmandssønnen Maurizo Gucci, bliver hun en del af en ekstraordinær verden, hvor snobberi, overdådighed, berømmelse, grådighed og magt er altdominerende faktorer.
Maruizos far, Rodolfo (Jeremy Irons), byder ikke ligefrem Patrizia velkommen i familien, og det er via onklen Aldo (Al Pacino) i New York, at de to nyforelskede finder ind i familiedynastiet.
Men deres vej mod magten er hård og kræver sine ofre. Kærlighed, forræderi, stolthed, hævn og mord er alt sammen på menuen i 'House of Gucci'.
'House of Gucci' er instrueret af den anerkendte instruktør Ridley Scott, der tidligere har stået bag store værker som Alien og Gladiator.
Foran kameraet finder man en imponerende rolleliste af Hollywood-stjerner, alle i stilet tøj og med italiensk accent, herunder Lady Gaga i karrierens blot anden hovedrolle efter sin Oscar-nominerede præstation i A Star is Born. (copyright: kino.dk)
House of Gucci is little more than schlock cinema, but it is good and interesting schlock cinema with a very non-schlock cast. The film depicts the rise and fall of the dysfunctional Gucci family, with the company's subsequent meteoric rise as the fashion industry's biggest, most profitable company at the end once no family member is left to ruin it.
Så var så heldig lige at nå at se denne film inden biograferne igen lukkede.
Det var en god oplevelse og den kan anbefales.
Spændende film.
Jeg kendte ikke selv historien inden jeg gik ind og så den. Men godt skuespil og god underholdning.
Fantastisk familie krønike. Måske endnu et eksempel på at virkeligheden overgår fantasien.
Vellykket blanding af opera buffa humor og hård familie drama.
Super skuespillere, smuk scenografi, god dialog og dejlig stemningsskabende musik både moderne og klassisk.
En så god historie om stil, klasse og familiekampe er portrætteret stik modsat. Forfærdeligt skuespil, dårlige accenter og følelsen af en dårlig lang satire
Frygtede at den var kedelig og alt for lang.
Men nej det var den altså ikke! Go film.
Det er nok en fordel ikke at kende alt for meget til den historie, som filmen er baseret på. For uden at vide en disse om, hvad der ville ske, så kunne jeg bare læne mig tilbage og nyde dette overdådige Glamour drama.
Det er selvfølgelig rimelig forudsigeligt i starten, at Adam Driver’s og Lady Gaga’s to karakterer vil finde sammen. Denne del er ikke super interessant - men blot ganske sød. Men fra det tidspunkt hvor Lada Gaga’s Patrizia opdager, at man kan købe billige Gucci kopivarer på gaden, så begynder hun at træde i karakter. Og så starter de vilde intriger og den vanvittige historie for alvor.
Det er lidt svært at afgøre, om man skal tage filmen seriøs, eller om det er ment som en satire. Når man er i selskab med Jared Leto og Al Pacino, der spiller Aldo Gucci og Paolo Gucci, så er der fuld udblæsning på karikerede stereotypiske italienere. Det er umuligt at tage seriøst, men hold da op, hvor er de underholdende.
Omvendt så er præstationerne fra både Lady Gaga og Adam Driver super troværdige og indimellem vældig rørende. Man kan også roligt sige, at de begge udvikler sig gennem filmen: fra rige sympatiske snobbere til mindre rige – og noget mindre sympatiske – snobbere.
Musikken, tøjet og stilen er et helt kapitel for sig. Det er næsten som at se en 2½ timer lang MTV musikvideo fra 80’erne. Det vil muligvis frastøde nogle. Jeg slugte det meste og valgte at se filmen som et stykke kulørt drama med alt hvad der hører til af intriger og store armbevægelser.
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse