Filmen 'Fasandræberne' handler om Vicekriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent Assad udgør tilsammen Afdeling Q, der har ekspertise i gamle uopklarede kriminalsager.
Da makkerparret får fingrene i en ellers opklaret mordsag fra 1987, opdager de to politifolk en forbindelse til en eksklusiv kostskole for overklassens børn. Efterforskningen viser sig at involvere jetsetterne Ditlev Pram og Ulrik Dybbøl samt den hjemløse og mystiske Kimmie. Jo tættere Carl kommer på sagens kerne, jo mere besat bliver han af at fange de rette gerningsmænd og genskabe en form for retfærdighed.
Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares genforenes som den misantropiske Carl Mørck og den standhaftige Assad i endnu en mørk filmatisering af Jussi Adler-Olsens populære krimiunivers.
Danica Curcic, Pilou Asbæk og David Dencik ses som efterforskningens hovedmistænkte, mens Johanne Louise Schmidt debuterer i rollen som sekretæren Rose. ’Fasandræberne’ følger op på sidste års kæmpe succes, Kvinden i buret, der også blev instrueret af Mikkel Nørgaard og skrevet af Nikolaj Arcel. I alt fire film om Afdeling Q er planlagt, og næste gang kan vi se frem til endnu en retrospektiv mordgåde i Flaskepost fra P. (copyright: kino.dk)
Jeg syntes den er god, men hvis man har læst bogen mangler der en del. Men sådan er det dog altid. Men denne gang syntes jeg at der bliver "hoppet" en del over. Og slutningen er ikke helt rigtig. Men som sådan er filmen en god oplevelse også for dem der har læst bogen. Glæder mig dog til, at bøgerne bliver til en serie i USA, så man får lidt mere med.
Jeg synes filmen var utrolig god, den var rigtig godt lavet og super godt indspillet. Jeg har set filmen 3 gange nu, og kunne da sagtens finde på at tage ind at se den igen.
Tak for kaffe - det var spændende. Skuespillerne gav virkelig valuta - de "gamle" med sikker hånd og de unge leverede mindst lige så flot. Nu kunne jeg ikke huske så mange detaljer fra bogen, hvilket måske var en fordel for filmen, men jeg var ihvertfald underholdt. Takker og bukker.
Synes faktisk at den var meget bedre en kvinden i buret , her viser Nikolaj Lie Kaas hvorfor at han er en dygtig skuespiller , han spille en sej politimand som gør alt for at fange morderne, historien er meget god og filmen bliver også mere spænende.
Overraskede positivt... denne gang var der væsentlig bedre sammenhæng i historien, modsat Kvinden i buret som efter min mening var totalt mislykket!!!!
Super film, kan godt se der mangler noget fra bogen, men jeg syntes den fortæller historien godt.
den er bare god hel vejen igennem. har læst alle hans bøger . fantastisk
super film-dog skal man ikke forvente den er som bogen-langt fra, men godt skuespil, spænding og humor.
Meget spændende krimi, som følger bogen meget. Deres kemi bliver bedre og bedre. Glæder mig allerede til "Flaskepost fra P"
Bruger anmeldelser (126)
Skriv din egen anmeldelse