'En kongelig affære' er et romantisk periodedrama om en dramatisk del af Danmarkshistorien.
København i slutningen af 1760erne. Den danske Kong Christian VII (Mikkel Boe Føls) bliver gift med engelske Caroline Mathilde (Alicia Vikander), men ægteskabet er mere facade end passion.
Kongen er mere interesseret i druk og damer, og hans mentale helbred er stærkt svingende. Man ansætter derfor den tyske Dr. Johann Struensee (Mads Mikkelsen) som kongens livlæge, og de to oparbejder et stærkt venskab, men Imens Struensees politiske magt vokser, begynder han at nære stærke følelser for dronningen.
'En kongelig affære' har Mads Mikkelsen i rollen som livlægen Struensee. Han flankeres af to unge talenter, svenske Alicia Vikander, der blev udnævnt til Shooting Star i Berlin i 2011, og danske Mikkel Boe Følsgaard, der modtog prisen for Bedste hovedrolle for 'En kongelig affære'. Den historiske begivenhed er tidligere portrætteret i den populære roman, 'Livlægens besøg', af Per Olov Enquist.
Filmen vandt to Sølvbjørne i Berlin ved dette års filmfestival for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard).
'En kongelig affære' blev nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film.
Jeg er meget historieintrasseret og elsker historiske film, men af alle historiske film jeg har set har jeg aldrig set så god og autentisk en film. En vaskeægte dansk mesterværk for alle der er lidt historienørder. Plus viser det bare at Mikkel Følsgaard er en meget bedre skuespiller i forhold til antal film som han medvirker i. Han gør det fantastisk som Christian 7.
Jeg tror virkelig den her film går hen og bliver en klassiker i den danske vifte.
Elsker at se en god film når jeg ikke skriver om metaldetektorer her https://xn--metalsgning-lgb.dk/bedste-metaldetektor-test/
Dansk film når det er bedst, at se Danmark fra en anden tid er helt fantastisk. Selve historien er godt fortalt, og man for et billede af hver person fra forskellig vinkler.
Tag og se filmen og blev endnu klogere om vores skønne Danmark, fordi det har den fortjent.
Et af de bedre danske film i meget lang tid.
Jeg var utrolig skeptisk da vores historielærer sagde at vi skulle bruge nogle af timerne på at se denne film, jeg tænkte bare “Hvis det skal være lige så kedeligt, som i undervisningen, så gider jeg virkelig ikke til at se den”. Men mine tanker om at sidde og tegne i timerne stedet, forsvandt som dug for solen, for jeg var revet med fra start til slut.
Det har altid intresseret mig meget at se hvordan folk de levede i gamle dage, hvordan alting hang sammen, og jeg var lidt bange for at denne film var alt for politisk og “voksen-agtig”, men jeg tog fejl, den var både humoristisk, spændende og sørgelig. Der var flere gange hvor jeg var nød til at tage mig selv i ikke at grin fuldstændig ukontrolleret, for den sindsyge Christian VII var simpelthen så sjov, og så godt spillet af Mikkel Boe Følsgaard. Der mange som har kritiseret filmen for at være for overfladisk og urealistisk fordi den på nogle punkter var meget humoristisk, men det vil da ikke undre mig hvis kongen virkelig var så skør dengang. Det kan godt være at alle samtalerne i filmen ikke er virkelige, men mange af scenerne og i det store og hele var det meget ægte og virkeligt.
Igen vil også sige at Mads Mikkelsen gør det helt ekstremt godt. Han har virkelig slået igennem de sidste år i skuespiller verdenen, og han er god i stort set alle roller jeg har set ham i. I filmen skal have forstille at være den lidt kække læge, som også har sine holdninger og meninger og vil gerne have at alle skal være lige og at man må sige hvad man vil. Det bider desværre ham selv i halen til sidst. Jeg må sige at jeg blev blæst væk med denne film, det er længe siden jeg har set sådan en smuk historie, hvor man bare tænker at det faktisk er sket i virkeligheden. Man kommer virkelig til at tænke over Danmarks historie, og jeg vil ikke sige at jeg altid har været stolt af den, men vi er kommet frem til det gode nu, og det kan vi kun takke dem fra fortiden for.
Jeg var i biografen og se den hele 3 gange inden for 2 uger med kollegaer, familie og venner.
Jeg har en lille svaghed for film der indholder en del af Danmarks historien, men det var ikke kun historien der gav mig lyst til at se filmen 3 gange.
Skuespiller præstationerne (Vikander, Mikkelsen, Følsgaard, Dyreholm) for bare at nævne nogle af de bærende roller spiller fantastisk og specielt Følsgaard som er taget direkte ud af skuespillerskolen gør det genialt som den skøre, excentriske og unge konge.
Enkelte gange under filmen hvor vi var tæt Vikander i skikkelse af Dronning Mathilde der måtte jeg altså knibe en tåre eller to.
Da hun får at vide at Struensee er død og skriger af smerte der er jeg bare solgt.
Ærger at den ikke vandt hverken en Golden Globe eller Oscar selvom den ville være perfekt til begge priser.
Bevares, flotte kostumer, flotte billeder, Mikkel Boe Følsgaard spiller Kong Christian d.7 rigtig godt, men så er der heller ikke så meget mere at sige om filmen.
Jeg synes, at den er lidt kedelig og at den intet nyt tilføjer i mit film univers.
Den har absolut ingen chancer i Oscar feltet overfor bla. Amour.
Bruger anmeldelser (186)
Skriv din egen anmeldelse