Cookie- og Privatlivspolitik

Du som er i himlen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en tiltagende dramatisk og mørk stemning. Den indeholder en række voldsomme scener, hvor en person er i langvarig stor smerte og bløder kraftigt, og hvor børn er bange og ulykkelige. I dramatiske drømmesyn ses endvidere en brændende person og en uvejrshimmel, hvor det regner med blod. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende og grænseoverskridende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
10.02.2022
| |
1 time 25 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Du som er i himlen
|
Versioner: se alle
2D, Med danske undertekster, Intro v/m. Charlotte Rørth og Tea Lindeburg, Særvisning, Særvisning
|
Billetter

Det danske periodedrama 'Du som er i himlen' er en filmatisering af den danske bogklassiker 'En Dødsnat' fra 1912 af Marie Bregendahl.

Filmen følger tre generationer af kvinder på en gård i 1800-tallet, nemlig den 14-årige Lise, hendes faster og hendes farmor.

Lise er den ældste i en stor børneflok og nyder den sidste tid på gården, inden hun skal rejse væk for at gå i skole. Men da hendes mor går i fødsel, må den unge pige påtage sig ansvaret for sine søskende, som bliver urolige i deres mors fravær.

Som natten falder på må Lise for alvor træde i karakter, og barnlig opførsel må snart høre fortiden til.

'Du som er i himlen' instrueres af den spillefilmsdebuterende Tea Lindeburg, der tidligere har stået bag flere projekter på og for DR og TV2 samt Netflix-serien Equinox baseret på Lindeburgs egen podcast.

Periodedramaet har opnået stor anerkendelse i udlandet, hvor filmen på den prestigefyldte San Sebastian International Film Festival vandt for både Bedste hovedrolle og instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (91 votes)
3.8
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmmagasinet Ekko

    "Tea Lindeburgs imponerende debutfilm tegner et hårdt og troværdigt billede af fortidens bondeliv og en kvindeundertrykkelse, som stadigvæk eksisterer." (Damon Wise)

  • Børsen

    "'Du som er i Himlen' varsler stort fra en meget talentfuld instruktør, der ikke er bange for tunge emner om liv og død, tro og overtro. Man kan ikke andet end tro på Tea Lindeburg efter denne debut." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "87 minutter. Det er, hvad en film behøver for at fortælle en højdramatisk, himmel- og jord-inddragende handling, hvis altså billederne fortæller mere end ord, og skuespillerne udtrykker mere end de replikker, de udtaler. Og det er, hvad den debuterende instruktør Tea Lindeburg formår med sin medrivende intense filmatisering ..." (Helle Sihm)

  • Filmland P1

    "Det er Tea Lindeburgs film, helt afgjort. Det er hendes smukke buket af sorg, barnlig uskyld, bristede forhåbninger og hårde skæbner. Men det er Flora Ofelias forunderlige samling af ansigter, der fortæller historien." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Tea Lindeburgs fremragende debutfilm er en sand tour de force." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Tea Lindeburg filmdebuterer med et velskabt og veldisponeret drama, der uden ramasjang vokser til næsten mytologiske dimensioner i kraft af en enkel og stærk spejling mellem mor og datter." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Det strålende stortalent Flora Ofelia Hofmann Lindahl bærer imponerende en barsk og fintfølende coming-of-age-historie på sine spinkle skuldre i Tea Lindeburgs smukke debutfilm om at være kvinde i slutningen af 1800-tallet." (Freja Dam)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ole

Jeg syntes filmen viser en fortælling om skæbnen for familier før i tiden og det ligger ikke fingre imellem indenfor den ramme filmen er i. Syntes dog fortællingen er tynd og den skulle være gjort længere og måske følge "Lise" længere frem i tiden. Der mangler noget før at den kunne blive rigtig god

Mogens

Flora Ofelia Hofmann Lindahl er fantastisk i hovedrollen. Meget barsk.

Ejnar

Der er ikke så meget andet at sige til den. Alt for meget råb, skrig og larm. Underlig film. Dog gør skuespillerne hvad de kan for at trække den op.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.