Bokse-dramaet 'Creed II' er en opfølger til den syvende film, Creed, i Rocky-serien med Michael B. Jordan som den unge fighter Adonis Creed, der bliver trænet af den legendariske Rocky Balboa.
I det nye kapitel står Adonis overfor karrierens mest personlige opgør, som vækker fortidens traumer til live. Han skal nemlig op imod Viktor Drago, søn af Ivan Drago, der tilbage tog livet af hans far og Rockys gode ven, Apollo Creed, i bokseringen i Rocky IV.
Mens den russiske Drago-familie kæmper for at genvinde deres eftermæle, så har Adonis andre udfordringer, for hvad kæmper han egentlig for?
På privatfronten venter også nye forandringer for den unge bokser, da kæresten Bianca bliver gravid.
'Creed II' bliver 8. gang og sidste gang, at Sylvester Stallone finder boksehandskerne frem som underdog’en Rocky, en rolle han spille for første gang i 1976. Til at sige farvel har han bl.a. fået Dolph Lundgren, der netop startede sin karriere med den fjerde Rocky-film, til at vende tilbage som den russiske maskine Ivan Drago.
Stallone har også bidraget til manuskriptet, der gemmer på alt det som en god Rocky-film skal have: Intense træningspas, brutale boksekampe, motiverende taler og store følelser. (copyright: kino.dk)
Historien virker som noget der er løgn. Ivan Dragos søn vil "hævne" sig på Apollo Creeds søn. Og Adonis Creed bliver i den forbindelse trænet af Apollo Creeds træners søn "Duke junior".
Men ok, så er der i det mindste nogle herlige farverige modstandere, hvilket er en forbedring i forhold til den første Creed film.
Når vi nu er ved den første Creed film, så er det ret forvirrende, at Creed II starter med, at Creed vinder sværvægts titlen fra Danny Wheeler. Øh, i den første film var både Creed og Danny Wheeler altså LET sværvægts boksere. Nu er de så begge "tilfældigvis" gået op i vægtklasse, uden at det påtales i filmen.
Manuskriptforfatteren har sikkert håbet, at folk ikke kunne huske deres vægtklasse, og bare ladet som om, at de hele tiden har været sværvægtsboksere. For det er der brug for i Creed II, hvor unge Creed skal bokse mod Viktor Drago, som givet sin fysiske størrelse helt klart er sværvægtbokser. Det er altså dovent skrevet.
Historien er både vældig underholdende og samtidig frygtelig forudsigelig. Den følger nærmest Rocky IV til punkt og prikke. Men jeg kunne ikke lade være med at håbe, at den ville tage en anden drejning. Det kunne eksempelvis have været meget sjovere, hvis det var gamle Ivan, der skulle bevise, at han stadig kunne stå distancen i 12 runder mod den regerende mester - ligesom vi så det i "Rocky Balboa" fra 2006. Det ville faktisk passe perfekt med alderen, eftersom Dolph Lundgren har samme alder i 2018, som Sylvester Stallone havde det i 2006.
Men nej, vi skal have det samme koldkrigs boksedrama som i 1985, hvilket giver en dårlig smag i munden. Man sidder og håber på, at unge Drago skal vinde. Dels fordi han objektivt set burde vinde, og dels fordi Creeds comeback er lavet meget utroværdigt.
Creed II har den tvivlsomme ære at kæmpe med Rocky V om at være den ringeste i serien.
Det her er ikke bare den perfekte konklusion på Rocky’s lange historie, men også Creeds. Et fængslende boksedrama, der trods sin fourdsigelighed faktisk holder. Det er en hård oplevelse, og film der forstår at tilføje kant til hovedpersonen såvel som konkurrenten, og hvilken effekt boksning har på begge. Jeg havde sympati med begge og svært ved at holde med én under det endelige opgør, hvilket blev filmens stærkeste side, og slutningen var til at trille tårer over. Kommer der en Creed 3, så skal jeg ikke se den. Det her er her, hvor en storslået serie slutter for mig.
Som boksefan er den noget skuffende. 1´eren havde langt mere pondus og realisme (til dels), mens denne gør brug af ting som aldrig ville ske i en boksering - mens den konstant er forudsigelig og hollywood-flødet. Dog stadig underholdningsværdig.
Jeg må være ærlig og sige, at jeg var stærkt begejstret for den første "Creed" film, og blev glædeligt overrasket over at Michael B Jordan formodede at kunne præstere på lige fod med Sylvester Stallone, jeg var på mange måde nervøs for, at Michael B Jordan ville blive glemt og filmen ville, trods filmens titlen "Creed", føles som en "Rocky" film. Det gjorde den heldigvis ikke, selvom Stallone, i de scener han medvirkede, stjal rampelyset, så føltes den som en film og Adonis Creed, sønnen af Apollo Creed. Her tre år efter den første film, kommer så "Creed II", og jeg skal være ærlig og sige, at jeg aldrig fik set "Creed" for anden gang, dette viste sig hurtigt IKKE at være et problem, for erindringerne fra den første film, kom frem som var det i går jeg så filmen. "Creed II" er med sine 2 timer og 1 min en meget lang film, med utrolig lidt boksning, hvilket måske kan afskrække nogle filmgængere, men ikke mig. Filmen var hele vejen igennem en karakterfilm, denne film ER ADONIS CREEDS film, vi føler sympati og og har aversion for denne mand. Vi forstår hans valg og står uforstående over for hans valg. Adonis Creed er hele vejen igennem en rigtig person vi som seer forstår og tror på. Vi græder og griner med ham. Mange mennesker kan her takkes for dette, måske er det Stallones manuskript, måske er det Michael B Jordans pragt præstation, måske er det en kombination, hvem ved. Drago familien var for mig, et af filmens (mange) højdepunkter, jeg var sikker på, at far og søn ville blive kvalt og glemt i filmens mange temaer og karakterer. Viktor Drago, spillet af Florian Munteanu, fremstår som en misforstået maskine af en mand, som giver os en følelse af medlidenhed, hver gang han er på scenen. Ivan Drago, spillet af Dolph Lundgren er en ødelagt mand, der har mistet alt, men inderst inde har udviklet sig til en mand med en dyb indre kærlighed. Kort fortalt, de fungerede!
Jeg er nød til at slutte af med at knytte mine sidste ord til Sylverster Stallone. Han træder en anelse tilbage i denne film, for at give plads til Michael B. Jordan, men leverer som han skal, når han skal. Og hvilken afsked til så lang en flot rejse med en utrolig elsket karakter med op- og nedture. Kære Rocky, du vil blive savnet!
/Lars, FilmHulen
Adonis bliver den nye verdensmester i sværvægtsboksning, og mens hans liv er på vej opad, så kæmper Ivan Drago med hverdagen i det fattige Ukraine. Det eneste lyspunkt er hans søn Viktor, der har en ligeså imponerende fysik som sin far. En pengegrisk bagmand ser muligeheder i et hævnopgør mellem Creed og Drago, og de rejser til USA for at lokke med det ultimative boksebrag. Rocky og Adonis’ mor skræmmes stadig af den tragiske aften tre årtier tidligere, og har svært ved at støtte den unge Creed i at tage kampen op. Det bliver en kamp både i og uden for ringen, men det bliver opgøret ingen af dem kan undgå.
Hele vejen igennem har historien om bokselegenden været fremragende, hvor kun dramaet med Balboas elev Tommy Gunn er det eneste, rigtige svage led. Ofte har det været den private del uden for ringen, som har været det mest interesante, der giver en særlig menneskelig dybde. Det samme går igen i fortællingen med Creed i front, og gør at hele historien har en fantastisk kontinuitet. Selvom Stallone har pensioneret den italienske hingst, så er der stadig en fremtid med Creed. Mon der gemmer sig en Clubber Lang Junior i baggrunden?
Nå, den havde jeg ikke set komme. Jeg troede, at det var for sjov, at den omhandlede Adonis Creed, og at filmen blev kaldt “Creed”. Tak for opsummeringen. Traileren er (tilsyneladende) ikke åbenlys omkring det..
Nu er jeg typen der altid sidder og lever mig meget ind i filmene og denne var ingen undtagelse. Jeg blev underholdt fra start til slut og jeg var rørt flere gange. (Min kæreste syntes dog der blev grædt meget), men for mig gav det bare virkelig en oplevse og forståelse for filmens karakter! alt I alt, var det en god oplevelse og jeg har anbefalet filmen til mine nærmeste.
Bruger anmeldelser (31)
Skriv din egen anmeldelse