Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Cowboys & Aliens

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
01.09.2011
| |
1 time 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Cowboys & Aliens
|

I 'Cowboys & Aliens', som blander klassisk western med invasion fra rummet, instruerer Jon Favreau (Iron ManZathura) Daniel Craig (Skyfall - James Bond 23The Girl with the Dragon TattooThe Invasion) og Harrison Ford (Star Wars, Indiana Jones).

Filmen foregår i 1873 i Arizona, hvor en fremmed (Craig) vakler ind i ørkenbyen Absolution med en mystisk lænke om den ene hånd. Han kan ingenting huske, og indbyggerne virker ikke særligt imødekommende.

Det er en by, som lever i frygt og styres med en jernnæve af Oberst Dolarhyde (Ford). Men indbyggerne får endnu mere at frygte, da de bliver angrebet af rumskribe, og deres eneste håb er den mystiske fremmede.

Ud over Craig og Ford medvirker også opleve Sam Rockwell ('Iron Man 2'), Paul Dano ('There Will Be Blood') og Olivia Wilde ('TRON: Legacy').

'Cowboys & Aliens' bygger på kulttegneserien af Scott Mitchell Rosenberg.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (190 votes)
3.8
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Efter filmen sidder man en stille stund og føler, at filmfolkene er ligesom rumvæsnerne. På jagt efter guldet i vores lommer. Uden for alvor at give os tilsvarende underholdning i bytte. Den rummer de to verdener i filmen ellers gode muligheder for. Hver især." (Jacob Wendt Jensen)

  • Børsen

    "... uden humoren som bindemiddel samles delene ikke til en højere enhed, hvorfor facit blot er jævnt underholdende uden at være decideret fornøjeligt." (Brian Iskov)

  • BT

    "... et værk som på én gang underholder og rammer forbavsende dybt. ... klassisk popcorn-bif-underholdning." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Historien hikker afsted med alt for store huller og løse ender. Man ser den med en sær fornemmelse af, at det kunne have være blevet meget bedre, hvis Favreau og hans producenter (Steven Spielberg er en af dem) havde turdet lave en helt klassisk western. I stedet er det blevet en gang på samme tid overfladisk og overkonstrueret formøvelse med meget lidt indhold, en slags selvironi, der sjældent er særlig morsom..." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "... filmkunstens svar på fusionskøkkenet: et bizart møde mellem western og science fiction, der virker udtænkt i en kåd drengedrøm, men som fungerer dårligt i virkeligheden." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Filmen er uden særlig dybde, men mixet fungerer bedre, end man skulle tro. ... Favreau ødelagde 'Iron Man 2', men her gør han sig umage. Filmen kommer i mål ved at tage sig selv gravalvorligt og gennemspille en række klassiske scenarier om fædre og sønner, synd og tilgivelse, kaos og civilisation." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Magnususer/919147

Sad bare og ventede på at den var færdig! Stor skuffelse!

Niklasuser/946413

Jeg så dem med mine venner.. og shit, hvor er den egentlig dårlig.. absolut ingen ordentlig handling. Den er utrolig forudsigende hele vejen igennem.. øv!

Kim

Jeg forstår virkelig ikke de dårlige anmeldelser af filmen. Den var da for genial ! Man skal jo ikke lede efter en dybere mening i sådan en film, men bare nyde den for dens originalitet, dens billedlige kvalitet, dens gode skuespillere og dens høje underholdningsværdi ! Jeg NØD filmen i fulde drag HELE vejen igennem ! Synes den var både original, vovet, flot, sjov og godt lavet - så behøver JEG ikke mere !!! :-)

Sørenuser/240605

Rigtig fed film, den starter lige på og hårdt og tempoet bliver holdt godt oppe hele filmen igennem. Var virkelig underholdt hele vejen igennem, og de 2 timer filmen vare fløj bare af sted.

Michaeluser/943906

Flotte Visuelle effekter i en lidt kedelig men ellers meget go´ handling. I en film hvor de spyttende cowboys møder de underlige rumvæsner var godt tænkt og både (James Bond) Daniel Craig og (Han Solo) Harrison Ford var meget gode i rollerne i filmen og det var åbentbart dem der fik mig siddende i biografen. I de første 13min. havde jeg på fornemmelsen at filmen muligvis ville leve op til mine forventninger, men den gik hurtigt hen og blev kedelig.
Jeg giver 3½ Stjerner til filmen, gode effekter sammen med et par gode skuespiller/roller, men handlingen var for kedelig.

SofieQuist

Jeg må indrømme at min første tanke da jeg så titlen var noget i stil med: "WTF?" men efter at have tænkt over den må jeg jo indrømme at det er et super fedt koncept, som i øvrigt fungerede virkelig fedt. Hvordan kan det være at vi ikke har set en "western/sci-fi" film før?!

Filmen er præget af virkelig godt og overbevisende skuespil, fede effekter og en dejlig humor.
Personligt morede jeg mig over en lille Star Wars referance :D

- Er det så i øvrigt okay stadig at finde Harrison Ford utrolig tiltrækkende? o.O

Watch this! :)

Michael

Fed variation over sci-fi overmagts alien film. Minder meget om historierne i Star Gate serierne, specielt Star Gate Atlantis med "høst" af mennesker.
Når det handler om lavteknologiske våben mod "energivåben" gør det ikke meget forskel om det er western revolver/gevær/bue og pil eller et eller andet automat projektil våben, som det er i flere af de andre lignende film som foregår "i nutiden". Så dejligt at se noget nyt.
Udover det hænger det hele bare sammen... fede skuespillere, historie og film!

Laurits

Det er en god film der holder hele vejen og 2 timer går hurtigt i selskab med disse skuespillere...

Georgine

Jo jo den holder hele vejen igennem. Historien er fin, og skuespillerne er helt i top, alle som en. Jeg vil give den fem stjerner. Den kan desværre ikke få flere pga. slimdyrene. Jeg hader slimdyr, der ville være SÅ mange andre måder at afbillede aliens på, endda grimme afskyelige aliens, disse har vi set ligende SÅ mange gange, find dog på noget nyt, når nu det var muligt at kreere en smuk kvindelig alien, fra et andet system.

Patrick Danuser/933662

Dette er så meget en billig og dårlig efter ligning af mange forskellige ældre film... en blanding mellem Aliens, Johna Hex og Transformers

dårlige action sener...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.