Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Black Panther

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning. Der er talrige actionfyldte scener med fald fra stor højde, biljagter, eksplosioner, kampe med de bare næver, stikvåben, skydevåben og kampe mellem rumfartøjer. I enkelte scener skydes ubevæbnede personer ned, lige som centrale personer i handlingen ses dø. Da kropsskaderne efter voldsomhederne imidlertid ikke er udpenslet, og da store dele af handlingen udspiller sig i et eventyrligt univers med science fiction-agtig teknologi, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
15.02.2018
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Black Panther
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Level 7 2D
|

Superheltefilmen 'Black Panther' er det seneste værk i Marvels store filmiske univers, der også tæller helte som Iron Man og Captain America.

Handlingen tager udgangspunkt i det isolerede og teknologisk fremskredne land, Wakanda, hvor kongen netop er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står klar til at tage over som ny regent, men modstandere står klar både internt i landet og udefra.

T’Challa, der er velsignet med overmenneskelig styrke, må som superhelten Black Panther slå sig sammen med en lille gruppe krigere og allierede i kampen mod en udspekuleret skurk.

'Black Panther' er baseret på tegneseriehelten af samme navn, og det er første gang i den nu 18 film lange serie produceret af Marvel, at en sort helt har hovedrollen.

Wakanda, det fiktive afrikanske land, giver filmen et eksotisk og anderledes præg end de foregående kapitler i det samlede univers, og selvom plottet følger i sporet på Captain America: Civil War, behøver man ikke at have set filmen fra 2016. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1608 votes)
5.3
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det er rejsen til Wakanda, der er den store visuelle oplevelse i 'Black Panther'. Setdesigner Hanna Beachler har kælet for landets særlige blanding af farverig afrikansk håndværkstradition og hyperteknologi." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... samtlige roller [er] besat af den perfekt udvalgte skuespiller, der yder netop denne karakter fuld retfærdighed - Lupita Nyong'o og Forest Whitaker er i særklasse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Black Panther' er en af de mest uhæmmede og utæmmede megaproduktioner fra Hollywood i meget lang tid." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Black Panther-figuren får [...] politisk kant og opfordrer således til selvrefleksion i forhold til ens eget verdenssyn – og dét har bredere global klangbund end filmens position i hjemlandet som filmisk racepolitisk milepæl." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... et tomrum af sloganiserede replikker, der hverken formår at gøre karaktertegningen interessant eller plottet spændende." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Stefan

Filmen i sig selv er okay, men der er rigtig mange unødige scener som synligt virker som en undskyldning for at fremskynde filmen, og samtidig smide nogle nye effekter ind i undervejs.
Langt hen af vejen virker det som en James Bond film, hvor man får introduceret en gadget, og så kan man sidde i et kvarters tid og gætte sig til hvordan denne bliver benyttet.
Jeg tror man har forsøgt at skabe for mange politiske situationer/konfrontationer, og resultatet er bare at der ikke er sammenhæng i disse.
Jeg vil ikke kunne huske denne film eller noget fra den om et par dage.
Lad være med at se den i biografen.
3D (som jeg også så den i), er helt spildt på denne film.

Morzacro

som altid leverer Marvel, en super fed superhelte film der lever op til forventningerne. den havde smil, humor, Stan Lee, action, karakterer der er elskværdig og til sidst en god superskurk.

fie meyer

Jeg er blevet en fan af Marvel filmene...og med store intentioner og glæde som et lille barn til juleaften

Castet er perfekt, Stunts super* og så en slags hentydning til sjov og alvor. En god vifte af lidt ad hver...(ikke humor som i Thor ragnarok) men derhen lidt ;-) Endnu en stjerne fra Marvel :-)

Skal dog huske folk på de der små ekstra klip :-) Min biograf giver gerne folk mulighed for at gå på wc eller vente mens de rydder op. Så man kan få lov til at se de sidste klip.

Anton Berg

Marvel gør det igen! De formår at få den samme superhelte-solo-filmsstruktur, til og virke frisk, fortsat interessant og hæsblæsende! Perfekt opvarmning til det store kapitel der bliver Infinity War, og i sig selv blandt de bedste Marvel spillefilm! Jeg opgiver gerne hele min indkomst for en fly billet til selveste Wakanda! Ser frem til og gense panteren!

Og hvem filan har pisset på Joakim Grundahl (fra Politiken)’ popcorn, og hvilken film så han? 2 stjerner... Get out of here...

Tomuser/871401

Den er langt mere end 2 stjerner værd, 2 stjerner helt ærlig.

Anders

Hvornår kan vi købe billetter? Lidt mærkeligt der ikke er noget endnu.

Andersuser/992401

Jeg ved de lige har åbnet op for billetsalget i USA henover natten, men hvornår vil vi kunne bestille billetter herhjemme?

monkeyNannauser/647970

Efter at have set Captain America: Civil War, kan jeg kun glæde mig endnu mere til denne film!
Han er en totalt ukendt figur for mig på forhånd, så mit eneste kendskab til ham er via CA:CV, men det der indtil videre kendes om hans baggrundshistorie og skuespillet fra Chadwick Boseman er nok til at jeg vil glæde mig til at se den.

DJN

så er han svinsk lækker <3 :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.