Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Black Panther

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning. Der er talrige actionfyldte scener med fald fra stor højde, biljagter, eksplosioner, kampe med de bare næver, stikvåben, skydevåben og kampe mellem rumfartøjer. I enkelte scener skydes ubevæbnede personer ned, lige som centrale personer i handlingen ses dø. Da kropsskaderne efter voldsomhederne imidlertid ikke er udpenslet, og da store dele af handlingen udspiller sig i et eventyrligt univers med science fiction-agtig teknologi, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
15.02.2018
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Black Panther
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Level 7 2D
|

Superheltefilmen 'Black Panther' er det seneste værk i Marvels store filmiske univers, der også tæller helte som Iron Man og Captain America.

Handlingen tager udgangspunkt i det isolerede og teknologisk fremskredne land, Wakanda, hvor kongen netop er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står klar til at tage over som ny regent, men modstandere står klar både internt i landet og udefra.

T’Challa, der er velsignet med overmenneskelig styrke, må som superhelten Black Panther slå sig sammen med en lille gruppe krigere og allierede i kampen mod en udspekuleret skurk.

'Black Panther' er baseret på tegneseriehelten af samme navn, og det er første gang i den nu 18 film lange serie produceret af Marvel, at en sort helt har hovedrollen.

Wakanda, det fiktive afrikanske land, giver filmen et eksotisk og anderledes præg end de foregående kapitler i det samlede univers, og selvom plottet følger i sporet på Captain America: Civil War, behøver man ikke at have set filmen fra 2016. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1511 votes)
5.3
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det er rejsen til Wakanda, der er den store visuelle oplevelse i 'Black Panther'. Setdesigner Hanna Beachler har kælet for landets særlige blanding af farverig afrikansk håndværkstradition og hyperteknologi." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... samtlige roller [er] besat af den perfekt udvalgte skuespiller, der yder netop denne karakter fuld retfærdighed - Lupita Nyong'o og Forest Whitaker er i særklasse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Black Panther' er en af de mest uhæmmede og utæmmede megaproduktioner fra Hollywood i meget lang tid." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Black Panther-figuren får [...] politisk kant og opfordrer således til selvrefleksion i forhold til ens eget verdenssyn – og dét har bredere global klangbund end filmens position i hjemlandet som filmisk racepolitisk milepæl." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... et tomrum af sloganiserede replikker, der hverken formår at gøre karaktertegningen interessant eller plottet spændende." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
IM STEPH

Marvel har forsøgt at skabe en anderledes action film med fokus på opbygning af en ny del i Marvel universet med fokus på afrikansk kultur. Som jeg synes var rigtig spændende. Hvis du vidste hvad du gik ind til tror jeg ikke det havde påvirket dig så meget.

casperuser/135699

Men så skulle de have brugt afrikansk sprog med engelske undertekster (ligesom at danske instruktører ikke bruger danske skuespillere med svensk accent i danske film, men svenskere OGSÅ undertekster). Det andet er jo bare halvvejs til måls, hvis man vil skildre afrikansk kultur.

Jonas

Selvom der bliver ved og ved med at komme nye Superhelte fra Marvel, så formår de alligevel at give dem det helt rigtige spark bagi.

Endnu en superhelt, men stadig lige så spændende som de forhænværende!

Joshua

Kunne ikke tage filmen seriøs. Et rigt og civiliseret land i Afrika, sorry, men hvordan skal jeg kunne tage det seriøst når vi fra Danmark årligt sender millioner og atter millioner til Afrika.

Men skurken var da sexet og svær ikke at holde med, men igen, sådan var det også med Loki :-P

Marvel har nogle ret sexede skurke, og ekstremt kedelige helte.

IM STEPH

Hvorfor overtænke sådan en flot og veludført film?
Bare fordi du ser Børnefonden reklamer i tv'et. Tror du ikke afrikanere kan være rige? De forklare i filmen hvorfor de har de ressourcer så hvorfor ikke bare nyde filmen.

Mark

Jeg mindes ikke, at der nogensinde har været en millionær iført jernrustning, der stoppede rumvæsner i en gruppe, som bestod af en 90-årig mand, en gud med en hammer, og et menneske der kan blive stort og grønt. En præmis behøver ikke nødvendigvis at være ultra-seriøs, før man kan tage den seriøst.

Hver sin smag tæller selvfølgelig... Men at du ikke bryder dig om den, fordi den ikke stemmer overens med en form for realisme, som den aldrig havde i sinde og have noget som helst at gøre med, er der, hvor din mening bliver et spørgsmålstegn.

Segoyuser/116755

Denne havde lidt af det hele , action, fed musik, visuelt vældig godt lavet, flot skuespil generelt, ting at tænker over bagefter, der var flere budskaber.....Jeg vil godt se den igen, bare for at se om den er lige så god på bluray så den Imax.

techieuser/446431

For første gang i en Marvel film var jeg i alvorlig fare for at falde i søvn gentagne gange.

Altså der sker da lidt hen af vejen, men når hovedpersonen er usårlig i sin dragt, mister man bare al interesse. Endte endda at holde med skurken mere end helten, da skurke-karakteren var langt mere interessant/bedre præsenteret.

Havde skurken skruet lidt ned for hans ondskab, kunne han have fået en psykologisk omgang i slutningen af filmen, overtaget rollen som Black Panther og gøre en efterfølger bedre.

Men jaja,
Et sted i Afrika bliver ramt af en meteor af sjældent metal. Flere stammer bekriger hinanden om metallet, indtil en panter-gud giver en mand en åbenbaring og instrukser på at indtage en blomst, der giver krafter etc. Han bliver konge for folket og gemmer metal for verdenen.
"Samfundet" bruger så den næste tid på at lave en storby af det metal, samt rumskibe/våben/kæmpe hologram/energiskjold/tøj... Uden brug af fabrikker eller reel viden om hvordan f#ck...

Jeg lagde nok mærke til for mange småting, men kampscenerne var aldeles uinteressante, så noget skulle jeg tænke på.

Er sikker på folk på forhånd ved hvorom de vil se Black Panther, men undlad at sætte forventningerne for højt op.

Jakob P.

Ja, det kan godt være jeg har brugt ordene før, men i det her tilfælde bruger jeg ordene storslået og eventyr fordi de passer, Black Panther har virkelig retten til at få denne ros med sig. Jeg havde set traileren adskillige gange, og må indrømme at filmen så både interessant ud og spændende ud, men jeg havde en idé om at denne film rummede meget mere, og jeg havde ret for det gjorde den så sandelig også. Ikke nok med er denne superhelte film den første af sin slags fra Marvel med en farvet superhelt, det er vist nok også den første som ikke foregår i USA, men derimod i et højtudviklet land som hedder Wakanda i Afrika. Der er bestemt lagt i kakkelovnen til en spændende fortælling, og jeg blev bestemt ikke skuffet, heldigvis da.

Prinsen T'Challa (Chadwick Boseman) i landet Wakanda står til at overtage tronen i landet, men der er både interne og eksterne kræfter som helst ikke ser at T'Challa overtager styringen af landet. Sammen med en lille gruppe krigere opsøger han en ond tronarving, som søger at underminere alt hvad Wakanda står for, og det må helst ikke ske, så prins T'Challa må bruge sin overmenneskelige kræfter som superhelten Black Panther, og kæmpe for at få hans retsmæssige tronplads tilbage.

Jeg må sige at jeg blev overrasket positivt over Black Panther, ikke nok med har filmen en unik og fed historie, handlingen er også utrolig stimulerende og spændende, og jeg kan med god samvittighed sige at Black Panther er en fed og spændende film. Skuespillet bliver leveret professionelt og stilsikkert, man glemmer helt det er en film man sidder og ser, og man bliver suget ind i filmens intense atmosfære og dens unikke karakterer. Tempomæssigt ligger vi i den højere ende, selv om der til tider er plads stille øjeblikke, så er denne film en klar actionfilm med højt tempo. Rytmen er lige i øjet og perfekt som den er, der er velbalanceret skift mellem hver enkelt scene, og filmen har de fine finesser som Marvel er så kendt for at tilføje til sine film. Man keder sig ikke på noget tidspunkt, og jeg glæder mig til det næste gensyn med Black Panther i Avengers eller i den næste solofilm.

Black Panther får 5 stjerner af Anmelderen *****

https://www.youtube.com/watch?v=xjDjIWPwcPU

Marianne

En film Marvel kan være stolt af. Fantastisk univers der er så medrivende at man taber kæben dels på grund af de elegante utæmmede kampscener dels på grund af den dramatiske udramatiserede dialog der er i filmen. Jeg har faktisk ikke ord for den. Er dybt fascineret. Det er bare en film man må og skal se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.