Cookie- og Privatlivspolitik

Birds of Prey

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en actionmættet og sort humoristisk grundstemning – med passager i en mørk og ildevarslende tone. Den indeholder adskillige scener med voldelige overfald, voldsomme slagsmål, skyderier, blodige drab og eksplosioner. Der er også scener med sadistisk tortur. Filmens brug af sort humor lægger imidlertid en distance til de brutale og voldelige scener. Endvidere foregår handlingen i et urealistisk superhelte univers. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Den får derfor en 15 års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
06.02.2020
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Birds of Prey (And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn)
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 4DX 2D, 2D 4DX Galla BB, Babybio
|

Filmen 'Birds of Prey' er baseret på DC-tegneserierne af samme navn og har Margot Robbie tilbage i rollen som Harley Quinn, der blev introduceret i Suicide Squad.

Jokeren og Harley Quinn går fra hinanden, mister Harley sin immunitet i Gotham, og hun har pludselig alle byens forbrydere, der har et udstående med hende, på nakken.

Herunder den farlige gangster Roman Sionis. Men hun kan måske redde sig selv, hvis hun hjælper ham med at finde en særlig diamant.

Det fører hende til teenageren og lommetyven Cass, og sammen med tre andre særlige kvinder danner Harley umage firkløver i kampen mod Roman.

Harley Quinn er kendt fra Batman-universet og optrådte for første gang i 'Batman: The Animated Series' i 1992. 

Margot Robbie er selv idemageren bag at få 'Birds of Prey' til det store lærred. Den Oscar-nominerede skuespiller fungerer således også selv som producer på filmen, som bringer flere populære kvindelige DC-karakterer til live, herunder Black Canary og Huntress. (copyright: kino.dk) 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (128 votes)
4.4
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... 'Birds of Prey' minder i det hele taget i tone og stil mere om 'Deadpool' end andre DC Comics-film. Fjolleriet er generøst krydret med herlig tegneserie-action og især en scene, hvor Quinn uddeler røvfuld [...] til en flok rockere, er mageløst underholdende." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Det er både filmisk underholdende, friskt og kækt formidlet, men der er ikke nogen videre interessant historie at hænge alle løjerne op på." (Casper Hindse)

  • Filmland P1

    "Det virker sandsynligt, at manuskriptforfatter Christina Hodson, der har flere gode idéer undervejs, ville kunne skabe en langt mere fri historie uden at skulle forholde sig til alle mulige stumper og bidder af DC-forlagets fortællinger. Det ligner en spændetrøje, der hele tiden forhindrer historien i at vokse frit." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "... et forsøg på skæv, ironisk dekonstruktion af en mandsdomineret superheltegenre, men i sidste ende træder kvinderne kun ud af mandens skygge for at indtage hans scene frem for at definere sig på ny og give genren et nyt udtryk og et politisk aftryk." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Harley Quinn elsker alt, som ikke er smagfuldt. Filmen er lavet af kvinder til kvinder og vil være en slags #MeToo-porno. En skyldbevidst fornøjelse, som vil svæve højt eller falde på halen. Det er fint med mig, hvis den falder." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rasmus

DC tag jer nu lidt selv sammen!

Suneuser/234169

Clicheerne står i kø og skuespillet er virkelig ringe.
Konceptet med hele tiden at skulle smile kækt ud til publikum for at understrege noget der i forvejen ikke er sjovt er fortærsket. Kan sagtens se de prøver at gengive Deadpool succesen. Det fungerer bare slet ikke.
Zzzz

S. Rico

Det er en smart titel. "Birds of prey" betyder rovfugle, og det er netop hvad Harley Quinn og de andre seje kvinder i filmen er. Men samtidig antyder titlen, at filmen handler om nogle piger (birds), som jagtes. Og det er netop hvad der sker for Harley Quinn, efter at Jokeren har slået op med hende.

Det er svært ikke at sidde og tænle "Deadpool wanna-be" om Birds of Prey. Den læner sig rigtig meget op af samme opskrift som de to crazy Deadpool film. Men det giver faktisk god mening. Harley Quinn er både psykoanlytiker og lider samtidig af "bims i låget". Så selvfølgelig skal hendes vanvittige udfoldelser ledsages af analyserende og kække voice-overs. Og hendes "bims i låget" tilstand er også en god undskyldning for, at historien til tider fortælles usammenhængende med tidshuller i plottet, som først efterfølgende bliver fyldt ud. Smart tænkt - hvis det altså er tænkt sådan og ikke bare tilfældigt...

På trods af al den vanvittige action, så lykkes det faktisk filmen at vise Harley Quinn som et rigtigt menneske (sådan da). Altså i hvert fald i modsætning til Suicide Squad, hvor hun var en en-dimensional maniac uden nogen form for dybde. Til gengæld mangler Birds of Prey en mindeværdig skurk. Der er sagt meget skidt om Suicide Squad, men den manglede i hvert fald ikke farverige karakterer, og man glemmer aldrig den Pirates of Caribbean inspirerede grumme heks. Birds of Prey er mere gritty, mere realistisk (alt er relativt) og alt i alt en bedre film end etteren.

Martin

Det er helt rart at se en "super"heltefilm som er oprigtig til "origin" historien, masser af fede slåskampe og scener, med skøre våben som er værdige til Harley Quinn karakteren..
Og fedt at se en "chickflick" hvor de kvindelige karakterer ikke er overpowered, eller drivende med feministisk BS som i Captain Marvel og den nye Ghostbuster..
Istedet ser man sårbare/skrøbelige karakter som kan fejle, modtage slag, have brug for hjælp og selv være døden nær fedt fedt fedt..

Filmen har overordnet et godt momentum, men der er desværre scener hvor filmen går lidt i stå istedet for at holde det konstante flow, men det er småting, man sidder ikke i halvdelen af filmen og keder sig/mister interesse.

Der er dog 1 ting der irriterer mig lidt igennem filmen og det er Harley Quinn's sportsbh, som ikke rigtig passer ind i filmens univers, og er ikke rigtig "sexet"/udfordrende nok til karakteren, den er på en eller anden måde for kedelig, især når man ser de andre karakterer som Black canary, politi kvinden i den sidste kamp, og huntress som render rundt I mere udfordrende outfits, her burde HarleyQuinn lidt toppe, fordi hun jo lidt er den her sexet crazy lady..

Traileren syntes jeg snyder lidt og laver en teaser for et andet plot end det man egentlig får serveret, hvilket er lidt syndt for filmen er god.

Til sidst er 500.000 $ altså ikke meget for et hit, og slet ikke taget i betragtning af at skurken jagter en diamant der vil give ham uendelig rigdomme fra den rigeste mafia familie i Gotham.. Her burde det mere være som ved SWAT filmen hvor der tilbydes 100 millioner $ for mafia bossen bliver befriet som lidt laver en alle mod alle , hvor selv folk på gaden byder ind..

Heldte lidt mellem 4 eller 5 stjerner, havde nok givet den 4,5 hvis jeg kunne, men vælger at være flink og give 5 netop fordi jeg blev imponeret af at de kunne holde sig til den "rigtige"/originale oprindelse af Harley Quinn, og at filmen ikke dryppede i feministisk BS, og hvor det rent faktisk fungere med politisk korrekthed hvor alle karaktere havde en vigtig vægt i filmen... Det er ikke til at fordrage når en film lige indfører f.eks en asiatisk person, som er fuldstændig ligegyldigt for filmen og giver denne en flad dialog...

Filmen burde være standarden der blev kigget efter ved fremtidige film, når den PC opskrift skulle følges, hvor alle minoriteter skal være med, tages højde for mænd/kvinder ligevægt/dynamik osv for det fungere så stor ros herfra..

IM STEPH

Jeg kunne ikke lide traileren, så jeg blev positivt overrasket over filmen.

Margot Robbie er fantastisk igen som Harley. Hvis filmen hed Harley Quinn med en bedre trailer burde filmen havde fået mere succes.

HQ som fortælleren gøre filmen rodet men det hjælper også med at holde et godt tempo. Og den viser hendes sære tankegang.
Selve Birds of prey bliver der ikke gjort meget ud af.

Der er flere fede actionscener men en der ikke fungerer.

Jeg ville ønske de udviklet filmen mere men jeg synes filmen er bedre end de fleste DC film.
Den er flot og farverig i IMAX

Poul Wegener

Margot gør hvad hun kan for at underholde os alle sammen, men historien er sgu lidt tam..

IM STEPH

En 3er af hvad?

Jacob

Harley Quinn har nærmest trådt alle over tæerne i Gothams underverden, og da Hr. J giver hende sparket er hun nu jaget vildt. Den maniske Black Mask er klar til at overtage byen, men det kræver masser af kapital. I en særlig diamant er der indkodet en nøgle til en kæmpe mafiaformue, og i bytte for sit liv tilbyder Harley at skaffe den. En listig lommetyv har stukket hånden i den forkerte lomme, og er pludselig den mest eftersøgte. Harley og en flok andre hårdtslående kvinder er pigens eneste chance for overlevelse.

Harley Quinn er igen eneste lyspunkt omringet af endnu en forglemmelig gruppe, plastret til med farverigt grafitti, hurtige tekster selv Flash har svært ved at nå og læse, samt en handling der hopper frem og tilbage i en forvirrende historie. Filmen er stadig bedre end Suicide Squad, hvilket måske mere siger noget om hvor dårlig den stadig er. Måske et The i Suicide Squad kan gøre en forskel næste gang, eller også bør Jokerens ekskæreste virkelig stå på egne ben, som hun ellers praler så meget med her i Birds of Pray.

Michael

Den var ikke rigtig noget for mig. DC bakser lidt for meget med det synes jeg.

IDK

Syntes det er en mega god film og vil se den igen og anbefale den til alle.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.