Cookie- og Privatlivspolitik

Batman Begins

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
25.06.2020
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Batman Begins
|
Versioner: se alle
2D, IMAX (u/undertekster)
|

I 'Batman Begins' rejser den desillusionerede industri-arving Bruce Wayne rundt i verden for at lære at forstå, hvordan den kriminelle hjerne fungerer.

Wayne begynder snart at bekæmpe uretfærdighed og skabe frygt blandt dem, der udnytter de svage – samtidig med at han kæmper mod sine egne dæmoner.

Da han vender tilbage til Gotham City, opdager han, at byen flyder med organiseret kriminalitet, småforbrydere og moralsk forrådnelse. Bruce slår sig sammen med politibetjenten Jim Gordon og den offentlige anklager Rachel Dawes.

Med deres hjælp og en masse støtte fra sin altid trofaste butler Alfred, samt Lucius Fox fra Wayne Enterprises, skaber Bruce sit alter-ego: Batman, en kappeklædt hævner, der bruger sin styrke, sit intellekt og en imponerende række avancerede high-tech gadgets våben i kampen mod det onde.

'Batman Begins' er den første film i Christopher Nolans Batman-trilogi efterfulgt af The Dark Knight og The Dark Knight Rises.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (244 votes)
5
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Bond

Super film der fortæller om Batmans historie på en
måde jeg ikke har set før. Christian Bale er god, ny Batman
og jeg håber at dette ikke er det sidste Christopher Nolan
ser til Batmanuniverset.

Virkelig god film!

magnus

man skal følge med i vært et ord i filmen ellers forstår du den ikke Christian Bale er den bedste Batman ever der er kun en ting der er dårligt valget af superskurkene. Ra's al Ghul og Scarecrow er ikke så gode men Liam Neeson spiller Ra's al Ghuld fint nok

Mathias

Hvis ikke du har set den før de andre fatter du ikke historien. Det er en rigtig god film, god action. I forhold til at filmen er fra 2005 er actionen rigtig godt lavet.

Frank

God film

Lars Michael

ville ikke sige det er den bedste batman film der er lavet men stadig en god film.

Carl

Batman Begins var vist for os alle en fornøjelse at se, for os alle, efter den sidste forfærdelige film! Den satte en ny standard for superhelte film. Deruover har den de to mesterværker TDK og TDKR som sine efterfølgere! Ud af hele Nolans trilogi er dette nok den jeg mindst kan lide. Men det har kun noget med min personlige mening at gøre, og den er jo bestemt ikke dårlig på nogen måde. Der er fed action, spændende twists og en spændende handling!!!!

Det var spændende, den måde Nolan valgte at fortælle "Batmans origin" på! Ved hjælp af flashbacks, som involverede hans livshistorie. At Batman er oplært af ninjaer var da fedt at finde ud af.

Lyd, klipning, kameraføring og et solidt manuskript er jo Nolans specialiteter! Og det gør han også godt i BB!

Christian Bale er en fortræffelig Batman. Han skal både spille en superhelt, spille en playboy milliardær og sit normale jeg. Det gør han perfekt. Og tilmed med lidt humor!

Liam Neeson som Henri Ducard er også perfekt spillet. Han har en god mystik som han bringer til karakteren. De fleste vil nok finde ham meget passende senere i filmen!

Katie Holmes som Rachel Dawes er jo en fryd for øjet. Men skuespillermæssigt kan jeg godt se hvad folk mener når de siger hun ikke er specielt overbevisende. Men det lægger man ikke så meget vægt på.

Michael Caine som Alfred er perfekt i rollen. Han har humor og fungerer, som en faderfigur til Bruce.

Morgan Freeman spiller jo altid godt. Det gør han også her. Ham og Bale har nogle morsomme konfrontationer!

Cillian Murphy som The Scarecrow er fantastisk! Han er en god skuespiller og spiller også overbevisende i denne film! Udenpå er han en rimelig speciel psykiater, indeni er han en psykotisk og farlig modstander for Batman! Murphy's Scarecrow er simpelthen så episk!

Alt i alt er BB en god start på Nolans trilogi om Batman! Den har fed action, spændende figurer og en fed afslutning!
En film efter mit hjerte!!

Michael

Under produktionen på "The Dark Knight Rises" udtalte instruktøren Christopher Nolan sig om de temaer, der har været at finde i hans trilogi. Temaet i "Batman Begins" er "frygt". Det handler om at overvinde den, overse sine egne selviske drifter og vende den imod de selviske for at vise dem, hvad de udsætter andre for. Det handler om at holde frygten i sin hule hånd og kontrollere den, men ikke lade sig lede af den. Bukker man under for den, vil det enten lede til manglende eller overilet handling. Selvfølgelig er det svært at afgøre om et individ gør for lidt eller meget. Filmen rammer temaet i solar plexus og er derfor en fremragende grobund for et symbol, der våger over Gotham City som en statue. Hvor meget mere fast og ideelt kan det blive rent visuelt?

"Batman Begins" har en fremragende scenografi af et rygende Gotham og dens varme, men dunkle farver. Musikken har et beat, der med lethed kan justere på intensitet og tempo, fra når Batman lurer i mørket, til når han står lige bag byttet. Skuespillet er underspillet og lader den naturlige karisma omklamre os ubevidst. Michael Caine er intelligent, vejledende og trofast som butleren Alfred. Gary Oldman er idealistisk men menneskelig som Jim Gordon. Det er primært via ham, at vi opfatter Batmans virkning. Gordon vil gerne gøre noget, men lader sin menneskelighed holde ham tilbage. Et symbol får ham til at stige i graderne. Cillian Murphys blå øjne giver os en følelse af gennemsigtighed, når han ser igennem os, og Christian Bale lader os mærke smerte, den indelukkede slags. I slutningen af filmen har han dog droppet sin personlige identitet og er blevet den ægte helt, uden at jeg bemærkede forandringen.

Der er en rød tråd, der er hårdt trukket ud, så vi kan finde fodfæste i handlingen, der bevæger sig fra Himalayas sneklædte bjerge til mafia-miljøet. Den hjælper os til at holde begejstringen oppe... næsten da. I en periode bliver den røde tråd desværre slap. I stedet for at handle om Bruce Waynes personlige opdagelse af Batman, begynder filmen i et stykke tid at hoppe lidt væk og kigge komplottet, der skal føre til Gothams undergang. I stedet for at være intenst bliver det bedøvende, som i lidt "bedøvende ligegyldigt", når det kommer til det plottet satte sig for. Og så er kampscenerne også mangelfulde. Der er skam ikoniske øjeblikke (hvis jeg siger "Backup" og "Batmobile", så ved I, hvad jeg mener), men når det kommer til nævekamp, så er fotografen så tæt på, at jeg ikke kan se, hvad der foregår. De små glimt af koreografien, som jeg opfatter, er imponerende, men ikke mere end glimt.

Oprindelseshistorien er næsten komplet - men enhver der for alvor brokker sig over det, vil sjældent lade sig imponere af noget. Jeg vælger at lade mig imponere.

Mini-Muzz<'3user/928100

Jeg har altid været fan af de film med eventyr i. Og Christian Bale er bare helt fantastisk i denne rolle! GLÆDER MIG TIL AT SKULLE SE DEN SIDSTE I RÆKKEN!!!!!

jonuser/927757

Dejligt at se Nolan give liv til et univers der som småt var ved at stille træskoene, efter to elendige forgængere!

Wayne

Fedt at Nolan vælger en af Batmans mest karismatiske fjender, der aldrig før har medvirket i en Batman film. Dog savner man hans datter Talia, Batmans største kærlighed og mor til hans søn. Nolan har tydeligvis set De flotte tegninger af Neal Adams, for design i dragten har aldrig været flottere. Lovende reboot, men mindre kunne man ikke forvente af Nolan.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.