Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Avengers: Infinity War

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionpræget grundstemning og foregår i en urealistisk verden med superhelte- og science fiction-elementer. Den indeholder en lang række voldsomme scener med drabelige kampe, drab på uskyldige, brutale handlinger og massive ødelæggelser. Filmen indeholder væsner og mennesker, der slås ihjel eller trues med at blive slået ihjel på voldsom og bestialsk vis, og i enkelte scener udsættes figurer for store pinsler eller tilintetgørelse foran deres nærmeste. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk superhelte-univers, ikke indeholder blodigt udpenslede voldsscener, og i øvrigt ofte er præget af en humoristisk forløsning af dramatiske situationer, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
25.04.2018
| |
2 timer 29 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Avengers: Infinity War
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, 4DX 3D, 4DX 2D, Babybio 2D, 2D Sidste Chance, Seniorbio 2D, Level 7 2D
|

Superheltefilmen 'Avengers: Infinity War' er den tredje film med de oprindelige superhelte: Captain America, Iron Man, The Hulk, Thor og Black Widow.

Heltene og deres allierede har adskillige gange stået over for modstandere, der er for mægtige til at besejre for det enkelte individ. Men nu står gruppen over for den ultimative kosmiske trussel i form af Thanos.

Skurken er på jagt efter de seks infinity stones, der - hvis de samles - giver Thanos ufattelige kræfter og gør ham i stand til at manipulere med intet mindre end vores alle sammens virkelighed.

Alt, hvad The Avengers har kæmpet for, har ledt op til dette øjeblik, og aldrig tidligere har verdens skæbne været mere usikker.

'Avengers: Infinity War' er den forløbige kulmination på 18 foregående Marvel-film, og udover de velkendte Avengers-helte tilslutter bl.a. Black Panther, Guardians of the Galaxy, Dr. Strange og Spider-Man sig kampen mod Thanos.

Grundlaget for historien skal findes i det episke tegneserieforlæg 'Infinity Gauntlet', der udkom i 1991, og filmen følger efter The Avengers fra 2012 og Avengers: Age of Ultron, men også begivenheder i Captain America: Civil War.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1362 votes)
5.4
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmens voldsomme lyd- og billedside er en nærmest fysisk biografoplevelse, men ikke desto mindre er det mest imponerende den fornemme orkestrering af skift i tempo og tone fra de (lige lovligt) mange slagsmålsscener til de mere lavmælte møder mellem de enkelte aktører i den svulmende trup af karakterer." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Marvel leverer endnu en gang 100 procents virkelighedsflugt." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... er man til Marvel, hører 'Avengers: Infinity War' så absolut til i den bedre ende af skalaen blandt de indtil videre 19 film." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Russo-brødrene, der også stod bag den vellykkede 'Captain America: Civil War', som splittede Avengers-holdet i en intern strid, håndterer den næsten umulige opgave med at fusionere så mange forskellige superhelte i én historie overraskende godt." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Guardians-holdets vittige dialog lyser op i den ellers ganske skæbnetunge undergangshistorie ..." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Avengers: Infinity War' kunne være blevet en kedelig, overlæsset farvelade af en film. I stedet er den klar, stringent og meget spændende. Det er faktisk en af de allerbedste Marvel-film." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nicolai Giødesen

Film som denne er kun god, hvis man ikke har noget imod at kende til start, midt og slutningen på filmen. Intet overraskende eller kontroversielt men derimod en peoplepleaser. Flot, ja, men ikke mere end det.

Noah

"Man ved alt, hvad der sker". Øhh nej, det gør man overhovedet ikke!
Det var en positiverne ved filmen. Dét, at man netop ikke vidste, hvad der nu skulle ske!

Julie

Jeg giver dig til dels ret. Den var virkelig en klassisk Marvel-people-pleaser, men denne genre er jo også oppe i vælten lige nu. Så man kunne vel ikke forvente andet? Så skal du nok se en anden genre.
Men der var da også et par tvists. Jeg glæder mig til den næste film, som sikkert også er en people-pleaser, men jeg er også en sucker for genren. Lur mig om ikke alle bliver reddet igen i den næste film ;-) Dr. Strange så jo på de mulige "outcomes", og i sin dødsscene siger han også noget til Iron Man a la: "This was the only way".

Thomas

Endnu bedre og endnu sjovere end forventet.
Den skal bare ses, så nemt kan det siges.

Anna Xian

Helt fantastisk!!

jesperuser/365431

Fed action, fede stunts og masser af vildt fede effekter

Mathis

Længe har jeg været så fedt underholdt og siddet og se en film , hvor jeg bagefter var ked af at der går så længe før den næste kommer

Mariama

Glæder mig til den anden del

Benjamin

Du bliver virkelig overrasket. Slut med Ultron! Nu er der virkelig noget på spil. Thanos er den ultimative test på venskab og samarbejde!

Mirob

... og så fået en ordentligt afslutning. Åh, the suspense!! Jeg tror jeg gennemgik det fulde følelsesregister under filmen og endte i en form for apatisk indifference. Og at en film kan have en så omfattende påvirkning, er jo egentlig en særlig form for præstation. Så fem stjerner herfra, og den sidste stjerne var kommet på hvis *spoiler alert* Hawkeye havde været med!!!! #TeamHawkeyeForever #Offended #AnOriginalAvenger #WhatIsThis

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.