'All Inclusive' er en komedie om de to søstre, Ditte og Sigrid, der rejser til Malta sammen med deres mor, Lise, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Lise har svært ved at komme i stemning, da hun netop er blevet forladt af pigernes far og i det hele taget oplever en lille livskrise.
Ditte og Sigrid er som dag og nat og er derfor også fuldstændigt uenige om, hvordan man glatter tingene ud. Mens den fornuftige Ingrid forsøger at skabe ro og hygge i den lille familie, hyrer Ditte en lokal bartender til at flirte uskyldigt med moren. Inden længe opstår der dog ægte følelser mellem den modne kvinde og hendes sydlandske bejler, og så er det jo ikke så heldigt, at Ditte også har været i seng med selvsamme mand.
'All Inclusive' er den syvende spillefilm fra komikeren Hella Joof, der af mange stadig huskes fra 'Lex og klatten' og 'Det brune punktum'. Efter at have taget springet til instruktør, har Joof med film som En kort en lang, Oh Happy Day og Se min kjole genremæssigt bevæget sig fra romantik over komedie til barsk ungdomsfilm.
Med 'All inclusive' står den dog på fuldbyrdet charterferie-komik, hvilket leveres af den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen og de unge talenter Maria Rossing og Danica Curcic (Fasandræberne, Stille hjerte). (copyright: kino.dk)
Jeg følte mig super underholdt, selvom der er mange danske film, som hurtigt fremstår kedelige, men den her overraskede. Sjovt at følge den familie...
Ja ok, det er det så ikke. For det foregår på Malta. Og så er det en komedie for et mere voksent publikum end alle disse familie folkekomediefilm, der typisk bliver spyttet ud i forbindelse med skolernes ferier. Men set-up’et er der med alt hvad der hører til: en dansk familie på solferie, fest og farver, masser af pinlige optrin, romantik - og så selvfølgelig lidt knas i familielivet som dramatisk ingrediens. Uanset hvor fortærsket denne opskrift er, så blev jeg nød til at overgive mig. For humoren er lige i skabet mange steder, og det er helt umuligt at kede sig.
Filmen var efter min mening for uforudsigelig og til tider en anelse kedelig. Jeg synes det var lidt ærgerligt at traileren var klippet sammen, så alle de sjove ting var i den. Jeg forventede nok lidt mere af den, end hvad den var. Men god dansk film, hvis man gerne vil have lidt at stene til.
En film der underholder, mens den bliver set, men ikke efterlader det store indrtyk
Både historie, skuespilpræstationer og manuskript spiller. Hylende morsom fra start til slut; tror de fleste søstre og mødre kan genkende lidt af sig selv i filmen.
Seks stjerner.
Hella Joof har sin helt egen logik og humor - og hendes figurer, især de kvindelige, har replikker som hun sikkert selv kunne have sagt.
En forladt mor, en snerpet og hæmmet datter og hendes modsætning en forvirret og frisindet datter.
Jeg troede... Ja, men du har jo aldrig spurgt. Den replik bruges et par gange i filmen - og det er da en pointe der er værd at tænke over.
Bortset fra det serverer Hella nogle sandheder om kvinder - både hvad angår tanker og fysik, og selvfølgelig på den mest pinlige måde.
At en lille dreng tilsyneladende er den klogeste af alle, er egentlig ikke en overraskelse.
Det er meget sjældent, at jeg giver en dansk film over 3 stjerner, men i dette tilfælde, er de 4 stjerner særdeles velfortjent.
Den har en blændende charme, og danser sin vej ind til seerens hjerte, på sin egen unikke og elegante måde.
Personerne er perfekte, og passer helt vild godt til omgivelserne.
Filmen fungerer som helhed overraskende godt, og den kommer rigtig godt sammen.
Desværre dør filmen lidt i den sidste tredjedel henne i filmen, da det virker som om, at filmen skynder sig meget med at få leddet de selvskabte tråde ud, og det bliver beklageligvis gjordt på en meget dum måde. Man skulle tro, at de havde skiftet forfatteren ud, henimod slutningen, da det simpelthen føles som en anden film.
Den mistede meget af sin elegance og charme til sidst- men alt i alt, en rigtig god film.
4/6
En god grinebider kan man ikke komme udenom man må se "All inclusive". Hvor de to søstre, Ditte og Sigrid, skal rejse til Malta sammen med deres mor, Lise. Men der sker nogle forskellige forviklinger. Deres mor, Lise spilles af Bodil Jørgensen, hun forandre sig fra en grå mus til en rødhåret discodonna, mens Danica Curcic stråler, og Maria Rossing er sjov. "All inclusive" er en festlig komedie, som man nok vil blive underholdt af at se. Men for være helt ærlig er den for uambitiøs.
Sjov og dejlig film ...
En film man kan grine og genkende fra hverdagens liv ..
Bodil Jørgensen du er og bliver en stjerne <3
Bruger anmeldelser (36)
Skriv din egen anmeldelse