Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Abernes Planet: Revolutionen

Tilladt for børn over 11 år
ADVARSEL INDEHOLDER SPOILERS! Filmen har i perioder en actionpræget og til tider også dommedagsagtig stemning, hvor aber og mennesker kæmper om magten. Den indeholder flere krigslignende scener mellem mennesker og aber med forfølgelser, skyderier og eksplosioner. I en af disse ser man aber, der angriber mennesker, mens de bliver voldsomt beskudt. Her ser man aber og heste, der bliver ramt og falder om i slow motion. I en anden ser man en abe, der henretter to mennesker. Imellem de actionprægede passager indgår også roligere passager, hvor dyr og mennesker knytter venskaber. Da de voldsomme scener generelt ikke er hverken meget blodige eller udpenslede, da ingen af filmens tydeligt portrætterede gode hovedkarakterer kommer til skade, og da filmens tema har et tydeligt sci-fi-præg og dermed stor afstand til et realistisk scenarium, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
17.07.2014
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Dawn of the Planet of the Apes
|
Versioner: se alle
2D, 3D
|

Filmen 'Abernes Planet: Revolutionen' foregår i en hærget, fremtidig verden, hvor ganske få mennesker har overlevet en dødelig virus, mens en nation af genetisk udviklede aber har vokset sig stærke, stiftet familie og mere og mere ligner den dominerende race.

Aberne lever i fred ført an af den vise chimpanse Caesar, der var den første af sin slags, og som forstår og respekterer menneskets natur. Men freden skal vise sig skrøbelig, da et oprør ulmer hos de desperate mennesker. 
Snart er dyr og mennesker på kanten af en krig, hvor begge sider kæmper for intet mindre end artens overlevelse. 

’Abernes planet: Revolutionen’ følger op på Rupert Wyatts vellykkede ’Abernes planet: Oprindelsen’ fra 2011, hvor aben Caesar for første gang kom til live ved hjælp af Andy ”Gollum” Serkis’ overbevisende motion capture-præstation. 

Efterfølgeren bevæger sig endnu dybere ind i filmseriens tematiske diskussion om arternes opfattelse af hinanden, denne gang instrueret af Matt Reeves, som i 2008 imponerede med science fiction-filmen ’Cloverfield’.

Derudover byder rollelisten på et nyt hold af skuespillere i form af Jason Clarke (Zero Dark Thirty) og veteranen Gary Oldman, der i sine ældre år boltrer sig i franchises som Harry Potter-filmene og Nolans Batman-trilogi. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (410 votes)
4.7
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Action og alvor går hånd i hånd med en spændende, rørende og velfortalt historie i sommerens blockbuster." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Uden at løfte én eneste pegefinger, rejser historien intelligente spørgsmål om politik, loyalitet og ja, kærlighed. Og endelig fungerer dette godt to timer lange brag af en film også som en gribende blockbuster, der kan ses og nydes som et selvstændigt værk." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Den ottende film i serien om ”Abernes planet” er spændende og flot. Krigerisk prædiker den ikkevold, tolerance og dialog. Men det kan man overse, for det er historiens drama og grandiose iscenesættelse, der sikrer en sandsynlig succes." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "En både spændende og vellavet fortsættelse, hvor man igen må lade sig fascinere af den fantastisk livagtige primat-action og af Andy Serkis’ særlige og sælsomme talent for at spille stort skuespil totalt formummet." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Revolutionen er intelligent science fiction, et tankevækkende drama om arternes oprindelse og et forsvar for godheden til alle tider." (Bo Green Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "'Abernes Planet: Revolutionen' står som det indtil videre stærkeste værk i genindspilningerne af filmserien om kampen mellem aber på evolutionær speed og en udvisningstruet menneskehed." (Søren Jacobsen Damm)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Havde lidt problemer med den, da den kom frem. Men efterhånden anden og tredje gang blev jeg bare forbløffet over de fantastiske effekter og den realistiske tilgang til tingene. Glæder mig vildt til det store slag om 2 år. Hvilket efter som jeg har forstået det, skulle være den sidste i den her periode.

Emil

Den er bedre en den første, en af de bedste film jeg nogensinde har set, Caesar og de andre aber er så fede jeg elsker at se at de lære at skrive og læse.

Fauzia

Abernes Planet har aldrig været min kop te og den første film var ok som tv-hygge. Fik set denne 2'er rent tilfældigt og hvor blev jeg overrasket. Stemningen i filmen spiller rigtig meget på følelserne og er også mere dyster end den første film. Den kan blive langtrukken for mange, men jeg synes, at musikken og grafikken gør den fremragende.

Wayne

Hvor alle tidligere "Abernes planet" film har taget udgangspunkt i mødet med aberne, eller i det mindste menneskets forhold til aberne - så vendes det denne gang rundt så aberne bliver udgangspunktet.

Mennesket er, uden sammenligning, det væsen som har gjort størst skade på naturen nogensinde - nogle gange af frygt for det ukendte. Og det gentages endnu en gang.

Jeg blev ikke for alvor grebet af filmen, selvom den er flot lavet.

Billyuser/917249

Overskiften siger det hele

Absolut en af 2014s bedste film. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at det er en af de bedste film nogensinde.

Personligt synes jeg, at filmkvaliteten i 2014 indtil videre har været høj minus nogle enkelte svipsere.

Simon

Det er svært at skrive, filmen Abernes Planet: Revolutionen skulle være et mesterværk, men tilgengæld er den på vej til at blive det.

Da denne film kun kan opnå, den type status ved at blive med at fortsætte, ligesom dem der blev produceret tilbage i 60'erne og 70'erne.

Jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke er så vild med film fra den tid, da vores moderne teknologi har gjort effekterne så skarpe, at vi ikke ønsker og se film fra før vores tids.

Dog er der mange undtagelser, som ved Abernes planet i de gamle udgaver.
Eller den mislykkede version med stjernen Mark Wahlberg.

Per

Nok den bedste "Abernes planet" siden den oprindelige.

Anne Kathrine

Jeg er ikke helt overbevist af denne film, og havde lidt håbet på noget mere - især set i forhold til de gamle film. Men til gengæld sætter jeg pris på en god, sammenhængende og underbygget historie, og det synes jeg helt sikkert at Abernes Plantet: Revolutionen leverer. Det er dog tydeligt at det er en film, der udelukkende skal forklare hvad der sker mellem begyndelsen (film 1) og slutningen (som jeg virkelig håber kommer i film 3), og det er meget tydeligt.
Alt i alt var min oplevelse en anelse "meh".

S. Rico

Mediernes anmeldelser gav mig håb om at den var lige så god som Rise of The Planet of the Apes. Men der er desværre ikke noget i 2'eren, som får din kæbe til at falde ned på gulvet. Det hele er ret forudsigeligt.

Jeg savner også en mere episk fortælling, hvor der kommer skred i den samlede fortælling om Abernes overtagelse af Jorden. Men da filmen ender, er vi ikke kommet meget længere, end da den startede. I den henseende er den danske titel utrolig misvisende. "Dawn of..." er meget mere sigende end "Revolutionen".

Filmen starter stille og roligt - næsten helt uden talt dialog. Det er herlig anderledes, men også lidt kedeligt efter 20 minutter. Det bliver mere interessant senere. Og det bedste ved filmen er selvfølgelig, at der ikke bare er tale om en kamp mellem mennesker og aber. Men at filmen i langt højere grad handler om interne konflikter både hos menneskene og hos aberne. Det gør historien nuanceret og tankevækkende.

Pederuser/789944

vil sige det var en rigtig god film og ja er enig med flere af jer lidt kedelig en i mellem . men vil høre hvad i tror . kommer der en mere eller hvad tro i

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.