'12 Years a Slave' er et drama baseret på Solomon Northups egen biografi fra 1853, der fortæller om den sorte, veluddannede og frie familiefar Solomon, der i 1841 vågner op til en forfærdelig skæbne. To mænd har bortført ham, lænket ham, frataget hans identitet samt basale rettigheder og solgt ham til et liv som slave i sydens barske bomuldsmarker.
Filmens autentiske udgangspunkt tilfører en ekstra dimension til en allerede velkendt historie, og vi tvinges mere end nogensinde før til at tage stilling til, at dette skete blot 150 år tilbage. Solomons 12 år lange kamp, for ikke bare at holde sig i live men også for at bevare sin værdighed som mennesker, er derfor uhyggelig relevant.
Med stærke præstationer hele vejen rundt og store stjerner i diverse biroller står to karakterer klarere end nogen andre. Chiwetel Ejiofor er ikke ny i branchen, men med en skræmmende ægte præstation som den kidnappede Solomon er der lagt i ovnen til et gennembrud hos et større publikum.
Overfor Ejiofor står debutanten Lupita Nyong’o, der er en åbenbaring som den unge, tugtede slavepige Patsy. Og med en blanding af skrøbelighed og vildskab bliver Patsy filmens måske mest mindeværdige karakter.
Instruktøren Steve McQueen kan dog også tage stor del af æren for, at ’12 Years a Slave’ lykkes, som den gør. McQueens tredje spillefilm følger flot op på både ’Hunger’ (2008) og ’Shame’ (2011), der ligeledes kredser om det isolerede menneske.
Filmen modtog 3 Oscars for Bedste film, Bedste kvindelige birolle og Bedste bearbejdede manuskript.
En vigtig film for alle personer , vil gerne sige at det er et mesterværk,hold da op hvor var den god , jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller være glad.
Er en af de mest barske slave historie jeg nogensinde har hørt.
Den er barsk fra start til slut, og man har ingen gode stunder i filmen.
Chiwetel Ejiofor spiller fremragende, og Michael Fassbender gør det også virkelig godt selvom han ikke er specielt rar i filmen..
Også stor ros til instruktøren som har fundet den her rørende historie.
Så fik jeg endelig set "12 years a slave" og hold da op!
Det er ikke normalt denne slags film jeg ser, men jeg er nu super glad for, at jeg fik den af se! Den er helt fantastisk jo! Ikek nok med, at det er helt forrygende skrevet, så er alle skuespillerne i filmen helt fortryllende gode! Det er et mesterværk! Der er en super god grund til, at den har vundet en oscar!
2 skuespillere jeg bestemt blev glad for at se, var Brad Pitt og benedict Cumberbatch! Jeg elskede deres roller helt utroligt meget faktisk!
Men Fassbender gjorde også et fantastisk job, selvom hans rolle var meget ubehagelig! Faktisk gjorde ALLE det godt!
Denne film kan varmt anbefaldes !!! :)
Det var sindssygt rørende, klamt, smukt og skræmmende på samme tid. Jeg græd som en lille baby hele vejen igennem.
Det tætteste amerikansk film er kommet et hudløst ærligt billede af slavetiden. Og en filmhistorisk god piskescene.
Helt ekstrem film - så virkelighedstro og enormt godt lavet! Jeg mangler ord!
En meget barsk film, og fantastiske skuespillere, dog syntes jeg den til tider var meget langtrukken, samt at der var fokuseret alt for meget på, at slaverne blev pisket. Det var sikkkert sådan, det var skræmmende at se, hvordan de hvide behandlede de sorte. Jeg kunne godt have tænkt mig at vide lidt mere om hans familieforhold.
Man tror slet ikke sine egne øjne, at der findes den form for ondskab, udspekulerede mænd og kvinder der bare vender ryggen til. Man skal kunne tåle lidt af hvert hvis man skal se den film, den sidder i en lang tid efter man har forlagt biografen. Og sikke en skuespiller præstation af samtlige deltagere.
Fremragende, men bevægende. Så meget ondskab, de mennesker blev udsat for. Det giver et andet syn på den handel der er foregået.
Jeg har ikke ord for hvad jeg føler for den film.
Så fangende... brutal..... og hjerteskærende!
Bruger anmeldelser (98)
Skriv din egen anmeldelse