Cookie- og Privatlivspolitik

Natalie Dormer

Født: 
11. februar 1982

Den 31-årige skuespillerinde Natalie Dormer har ikke ligget på den lade side, siden hun i 2005 debuterede i Lasse Hallströms film Casanova overfor Heath Ledgers Don Juan-figur. Dormers rolle var oprindelig meget lille, men hun imponerede eftersigende instruktøren i en sådan grad, at han straks opgraderede hendes tid på lærredet og gav hende plads til at udfolde sit komiske talent.

'Casanova' blev en fiasko, men gav den dengang 22-årige brite en aftale med Disney/Touchstone om tre film.

Gennembruddet kom i 2007 med den historiske serie, 'The Tudors' (2007-10), der også lancerede Henry "Superman" Cavills karriere. Her spillede hun en forførisk udgave af selveste Anne Boleyn og dermed moderen til Dronning Elizabeth I. Senere i karrieren skulle hun spille Dronning Elizabeth II i Madonnas Wallis & Edward, der handlede om affæren mellem Wallis Simpson og Kong Edward VIII.

De historiske roller har også sidenhen domineret Dormers karriere, der efter Tudors-successen bød på to bemærkelsesværdige roller. Den ene som blond, sexet soldat i superheltefilmen Captain America: The First Avenger, der foregår i 1940erne. Den anden som Kong Joffreys ambitiøse dronning i fantasy-serien 'Game of Thrones'. Om er det hendes klassiske skønhed, der konstant drager Dormer mod de historiske projekter, vides ikke, men skuespillerinden valgte sjovt nok kun at læse drama, fordi hun ikke kom ind på historiestudiet.

Filmen Rush foregår også tilbage i tiden, nemlig på 70ernes Formel 1-baner verden over, men de to nyere film på Dormers CV er mere samtidige. Først som del af Ridley Scotts A-hold i The Counselor, derefter som en af de bærende roller i Lone Scherfigs film The Riot Club - en moderne fortælling om status og omdømme blandt studerende på det prestigefyldte universitet i Oxford.

Man kan desuden se Natalie Dormer i rollen som Cressida i The Hunger Games: Mockingjay - Del 1, og del 2

Seneste fans (15)

  • Nikolaj
  • Karoline
  • Darkuser/379345
  • Liselotte
  • Louise Winther
  • Frederik Færch
  • Camilla
  • Amalie
  • Sofie
  • Thea
  • Marc
  • Caroline
  • Freja
  • Bjarke
  • Marie