Walisisk skuespiller. Var som ung mand elev på The Royal Academy for the Dramatic Arts, men skuespilkarrieren blev sat på hold, da Anden Verdenskrig brød ud i 1939 og Llewelyn blev gjort til løjtnant i den britiske hær.
Efter krigen vendte Llewelyn tilbage til skuespillet og fik rollen som Q i Bond-filmen From Russia With Love (1963). Han portrætterede den opfindsomme gadgets-skaber i i alt 16 agentfilm, den sidste værende The World is not Enough (1999). Med undtagelse af Live and let Die (1973) har skuespilleren medvirket i samtlige Bond-film fra perioden.
Det er hovedsageligt præstationerne i disse film, som Llewelyn er kendt for, men han medvirkede dog også sideløbende i andre produktioner - heriblandt filmene 'The Golden Lady' (1979), 'Prisoner of Rio' (1988) og 'Merlin' (1993) samt tv-serierne 'Danger Man'(1965), 'Codename' (1970) og 'The Wilde Alliance' (1978).
Desmond Llewelyn døde i et trafikuheld i 1999. Han blev 85 år gammel.
Vigtigste film:
The World is not Enough (1999)
Octopussy (1983)
Thunderball (1965)
Goldfinger (1964)
From Russia With Love (1963)