Så for Satan! Her er 10 djævelske gys, som ikke er for sarte sjæle

Varm op til den biografaktuelle 'The First Omen'
The First Omen
(© Twentieth Century Fox / The First Omen)

Det er ikke en ny ting, at religion spiller en skræmmende rolle i gysergenren. Bl.a. hvad angår kampen mellem det gode og det onde - kampen mellem Gud og Satan! Videre til bl.a. også urovækkende kulter og dæmoner i alle afskygninger.

I forbindelse med det biografaktuelle gys The First Omen peger vi på 10 af de absolut bedste og mest skræmmende religiøse gyserfilm gennem tiden.

Find dine biografbilletter til 'The First Omen' her.

Billede
(© Angel Films ('Saint Maude'))

Saint Maud (2019)

En af de nyere religiøse gys på listen er den underspillede 'Saint Maud', der handler om den unge sygeplejerske Maud, som får til opgave at tage sig af den kræftsyge og forhenværende danser Amanda.

Eftersom sygeplejersken er nylig konvertit og nu en hengiven troende, ønsker Maud at frelse Amanda fra smerten og den vildfarne vej, hun mener, at danseren er ledt ned ad.

Her er tematikker som tro og religion samt smerte og opofrelse i spil. En gyser, der kan siges at ligge i samme boldgade som andre kompromisløse nye gys, bl.a. den depressive Hereditary.

Billede
(© British Lion Film Corporation)

The Wicker Man (1973)

Der er ingen tvivl om, at den nyere Midsommar er inspireret af Robin Hardys okkulte klassiker 'The Wicker Man'. Her efterforsker politimanden Howie en piges forsvinden og støder under sagen på en blanding af bl.a. pubkultur, hjernevask, sexorgier og ikke mindst hedenske ritualer.

Den karismatiske Christopher Lee giver en uforglemmelig præstation som den mystiske Lord Summerisle. En film der med tiltagende intensitet leder op til en gruopvækkende finale.

Filmen blev desuden genindspillet med Nicolas Cage i rollen som betjenten i 2006.

The Conjuring
(© Warner Bros. / The Conjuring)

The Conjuring (2013)

I en af nyere tids mest populære gyserfilm følger man en lille familie, der flytter ind i en faldefærdig landejendom på Rhode Island. Kort tid efter begynder der at ske sære ting omkring dem, hvilket udvikler sig til mareridtslignende hændelser.

Derfor hidkalder familien nu to anerkendte efterforskere af paranormale begivenheder, Ed og Lorraine Warren. Parret slår snart fast, at hele området er hjemsøgt af et dæmonisk væsen.

Instruktøren James Wan gjorde sig bemærket som fornyer af gysergenren, da han stod bag den første Saw-film fra 2004. Med Insidious (2010) udforskede han det overnaturlige. Det er den tematik, han viderebringer i 'The Conjuring'.

The Exorcist 1973
(© Warner Bros. / The Exorcist)

The Exorcist (1973)

Vi kommer ikke udenom William Friedkins udødelige og isnende uhyggelige klassiker 'The Exorcist', hvor den 12-årige Regan bliver besat af noget ondt.

Det bliver starten ikke kun på et opkastskvulpende gys og en bombastisk eksorcisme, men også et fint balanceret drama, hvor bl.a. forholdet mellem Regan og hendes mor står knugende stærkt.

'The Exorcist' blev i 1974 nomineret til hele 10 Oscar-statuetter og vandt to for bedste lyd og bedste adapterede manuskript. Samme år vandt den fire Golden Globes for bl.a. Bedste film.

Billede
(© Twentieth Century-Fox)

The Omen (1976)

I Richard Donners klassiske gys 'The Omen' finder man et barn i centrum for det religiøse gys. Her med drengen Damien, der i virkeligheden er en genfødsel af Satan selv. Gisp!

Damien tages ind i en plejefamilie, der naturligvis elsker ham højt. Alligevel kan de ikke lukke øjnene for, at der er noget helt galt med drengen.

 'The Omen' vandt en Oscar for bedste musik, fik et par efterfølgere og blev desuden genindspillet i 2006. Nu er The First Omen så aktuel i biografen.

Billede
(© Pulse Films)

The Witch (2015)

I Robert Eggers' gys følger man en lille gudfrygtig familie i 1600-tallets New England. Familien er faldet i unåde og er blevet udstødt fra landsbyen, hvorfor de er blevet tvunget til at prøve lykken i det ukendte vildnæs.

En dag forsvinder deres nyfødte søn på mystisk vis. Er det mon en glubsk ulvs værk eller måske én af de hekse, der ifølge rygterne holder til i skovens mørke?

'The Witch' vækker med sin djævle-tematik og knugende portræt af en familie i opløsning minder om film som 'The Exorcist'.

Billede
(© Nordisk Film / Midsommar)

Midsommar (2019)

Det er ikke kun Gud og Satan, der tilbedes i religiøse gys. Her støder man også af og til på bl.a. andre guddomme og grufulde kulter. Det er netop tilfældet i Ari Asters både smukke og dybt urovækkende ’Midsommar’, hvor man følger et amerikansk par og deres venner, som rejser til det idylliske Sverige for at fejre årets længste dag, nemlig Midsommar.

Astrid Lindgrens hjemland forbliver naturligvis ikke idyllisk, da der snart kommer både rendyrket ondskab og okkult mysticisme på banen, mens alt udspiller sig i gysende dagslys.

Ari Aster spillefilmsdebuterede med den overnaturlige og depressive Hereditary fra 2018.

Billede
(© Paramount Pictures)

Rosemary's Baby (1968)

I Roman Polanskis 'Rosemary's Baby' spiller en forrygende Mia Farrow den unge Rosemary, der flytter sammen med sin mand i en ny lejlighed, hvor naboerne er meget interesserede i det unge par.

Snart bliver Rosemary gravid - og nu er alt nyt: Hendes graviditet, lejligheden og naboerne. Da Rosemary begynder at føle, at noget er helt galt, tror alle, at det blot skyldes ændringerne i hendes liv. Men er det nu også tilfældet?

'Rosemary's Baby' er et af Polanskis store mesterværker, der bl.a. indbragte Ruth Gordon en Oscar for Bedste kvindelige birolle.

Billede
(© MPI Media Group / The House of the Devil)

The House of the Devil (2009)

Tag med tilbage til start-80'erne med Ti Wests gysende tidsmaskine: Den sataniske skrækfilm 'The House of the Devil'. Her møder man Samantha, der for at tjene lidt ekstra penge tager imod et tilbud fra en hemmelighedsfuld ældre herre om at passe et barn i et afsidesliggende hus.

Tilbuddet viser sig imidlertid ikke helt at holde, hvad det lover: Det er nemlig ikke et barn, hun skal passe, men den sære gamle mands mor! Hun takker ja, men noget er naturligvis helt galt i huset.

'The House of the Devil' er en særegen, sprød og satans effektiv omgang retro-gys med tydelige referencer til klassikere som 'Rosemary’s Baby' og 'The Omen'.

Billede
(© Artisan Entertainment / The Ninth Gate)

The Ninth Gate (1999)

Roman Polanski står bag denne gyser, hvor man følger Dean Corsa - spillet af Johnny Depp - der lever af at opspore sjældne, gamle bøger for rige samlere. Men da en klient viser ham et særdeles velbevaret eksemplar af 'The Nine Gates And The Kingdom Of Shadow', tror han simpelthen ikke sine egne øjne.

Bogen er nemlig en legende i okkulte kredse, skrevet i 1600-tallet - efter sigende i samarbejde med Satan selv! Derfor blev samtlige eksemplarer brændt på bålet - sammen med forfatteren.

Skjult i de gamle skrifter finder man således anvisninger på, hvordan man påkalder De Onde Magter...