Nu er det slut: Populær serie stopper efter tre sæsoner

Sex and The City-serien stopper
And Just Like That...
(© And Just Like That... / Max)

Sex and The City-fortsættelsen And Just Like That... stopper efter tre sæsoner. Det meddeler forfatter, instruktør og showrunner Michael Patrick King på det sociale medie X.

Han skriver:

- And Just Like That… nærmer den fortsatte fortælling i Sex and the City-universet sig sin afslutning.

- Mens jeg skrev det sidste afsnit af tredje sæson af 'And Just Like That…', stod det klart for mig, at dette måske var et fantastisk sted at stoppe. Sammen med Sarah Jessica Parker, Casey Bloys og Sarah Aubrey besluttede vi at afslutte den populære serie i år med en todelt finale og udvidede den oprindelige sæson fra 10 til 12 afsnit. 

- SJP og jeg har ventet med at annoncere nyheden indtil nu, fordi vi ikke ønskede, at ordet "sidste" skulle overskygge fornøjelsen ved at se sæsonen. Det er med stor taknemmelighed, at vi takker alle de seere, der har lukket disse karakterer ind i deres hjem og hjerter gennem årene.

Dermed er historien om Carrie Bradshaw og hendes veninder slut. 

Den originale 'Sex and the City' løb seks sæsoner fra 1998 til 2004. Fire år efter fulgte en spillefilm, Sex and the City, der fik en efterfølger i 2010.

'And Just Like That...' fik premiere i 2021 til en blandet modtagelse. Ikke alle fans var lige begejstret for Sex and The City-fortsættelsen. Om den polariserede reaktion af seriens tre sæsoner har indvirket, kan der kun gisnes om. 

Men det må forstås som, at det ikke er en "aflysning" fra HBO Max' side, men en kreativ beslutning fra holdet bag.

De to finaleafsnit af 'And Just Like That...' rammer HBO Max den 7. og 14. august.

Nyeste film i biografen