5 film du skal streame i august

Vi er gået ind i en ny måned og dermed også udsigten til nye film på streaming.
Vi peger således her på fem titler, som her i august måned er klar til hjemmebiografen.
Man kan se frem til både et blodigt gys, en vild action-komedie og et kup, der gør helt galt, videre til både en dokumentar om en dansk popstjerne og jagten på en morder.
Find listen med vores 5 udvalgte filmtitler herunder:

Final Destination: Bloodlines
Gyserfilmen 'Final Destination: Bloodlines' er det seneste kapitel i den blodigt underholdende franchise, der tog sin begyndelse med den første 'Final Destination' i 2000.
I den ny film følger man den unge Stefanie, der efter at være plaget af mystiske mareridt forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned i det hele. For hvad betyder hendes tilbagevendende drøm egentlig.
Således er jagten for at stoppe forestående dødsfald i gang. Men hvem er det næste offer, og hvor er de mulige ofre udset til at lade livet?
Filmen var en biografsucces og har indtjent 285 millioner dollars på verdensplan, hvilket gør den til franchises mest indbringende film - og en af årets største gysere.
'Final Destination: Bloodlines' kan ses på HBO Max fra den 3. august.

Fight or Flight
I denne action-komedie leder en hårdtslående Josh Hartnett an i rollen som lejesoldaten Lucas Reyes, der får til opgave at spore et mål ombord på et fly.
Det går dog hverken værre eller bedre end, at både Lucas Reyes og personen, han skal opspore, bliver omringet af folk, der forsøger at dræbe dem begge.
Nu må lejesoldaten således forsøge at beskytte ikke alene sit mål, men også sig selv, hvis de skal klare den med livet i behold.
'Fight or Flight' kan ses på Blockbuster fra den 4. august.

The Pickup
Eddie Murphy er i front, når denne action-komedie folder sig ud med et vildt kup, der løber helt af sporet.
For en ellers rutinemæssig tur med penge i et sikret køretøj udvikler sig nemlig til et dødsensfarligt ræs gennem gaderne, da de to chauffører bliver overfaldet af hensynsløse kriminelle.
På rollelisten finder man bl.a. også Pete Davidson, Keke Palmer, Eva Longoria ogAndrew Dice Clay.
'The Pickup' kan ses på Prime Video fra den 6. august.

Christopher - A Beautiful Real Life
I denne nye dokumentarfilm følger man den danske popstjerne og skuespiller Christopher Haugaard Nissen.
Således kommer man ind på livet af stjernen, der efter sin debutrolle i filmen 'A Beautiful Life' fra 2022, hurtigt fik international opmærksomhed.
Med filmen gives der et indblik i sangerens liv og hans jagt på at blive en verdensberømt kunstner. Det samtidig med, at han står over for udfordringer i hjemmet, hvorfor han nu står splittet mellem karrieren og familielivet.
'Christopher – A Beautiful Real Life' kan ses på Netflix fra den 27. august.

The Thursday Murder Club
Man må sige, at denne krimi-komedie har samlet sig lidt af et stjernehold med navne som Helen Mirren, Pierce Brosnan og Ben Kingsley, videre til Celia Imrie og Jonathan Pryce.
Man følger i filmen fire pensionister, der bruger deres tid på at opklare uopklarede mordsager som hobby og amatørefterforskere.
Deres ellers afslappede efterforskning tager dog snart en vild drejning, da de ender med at stå med en rigtig mordsag mellem hænderne.
Filmen er baseret på Richard Osmans bestseller af samme navn, der har flere fortsættelser. Dermed er der lagt i kakkelovnen til en krimi-filmfranchise.
'The Thursday Murder Club' kan ses på Netflix fra den 28. august.








