Jo Nesbø-serie med Jesper Christensen får premieredato på Netflix

Man kunne første gang i 1997 læse om politiefterforskeren og antihelten Harry Hole i bogen 'The Bat', der lyder den originale norske titel 'Flaggermusmannen'.
Udgivelsen affødte siden en bogserie, der var med til at gøre forfatteren Jo Nesbø til den bedst sælgende norske forfatter til dato.
Nu kan vi snart opleve efterforskeren i hjemmebiografen, når krimiserien 'Jo Næsbos Harry Hole' får premiere på Netlix den 26. marts til næste år.
Den nye serie er specifikt baseret på den femte bog i rækken, som lyder titlen 'Marekors' og både byder på en seriemorder samt intriger internt i politiet.
Harry Hole er måske nok en yderst dygtig efterforsker, men er også plaget af alkoholisme og indre dæmoner. Da en seriemorder imidlertid er løs i Oslo, må han på sagen, mens han simultant arbejder på at stille den korrupte betjent Tom Waaler til regnskab.
Drabsefterforskeren portrætteres af Tobias Santelmann, som man vil kende for sin rolle i det historiske drama Kon-Tiki fra 2012. Derudover har man i nyere tid også kunnet se ham i serier som 'Exit - De norske milliardærer' og i 2. sæson af 'Den som dræber'.
Tom Waaler spilles af Joel Kinnaman, som man bl.a. kender for sin medvirken i flere film og serier fra DC, men også for roller i serier som 'Altered Carbon' og den amerikanske version af 'Forbrydelsen'.
Krimiserien har også to danskere på rollelisten, henholdsvis Jesper Christensen og Sonny Lindberg, der har spillet med i en længere række af serier, bl.a. 'The Rain' og 'Arvingerne'.
Jesper Christensens karriere strækker sig vidt og bredt med præstationer i alt fra James Bond-film og væker af Lars von Trier til nyklassikere som Bænken med mange flere.
Jo Nesbø skriver selv manuskriptet til serien, der instrueres af Øystein Karlsen og Anna Zackrisson, som begge har en lang række andre serier på deres CV.
Det er ikke den eneste Jo Næsbo-filmatisering som er på vej. Til næste år udkommer Hollywood-filmen 'Blood on the Snow' også baseret på den norske forfattersbogforlæg ligeledes. Her er bl.a. danske Pilou Asbæk på rollelisten.
'Jo Næsbos Harry Hole' kan ses på Netflix fra den 26. marts.







