Ny Supergirl-skuespiller afslører Henry Cavills reaktion på 'The Flash'

Supergirl møder Superman
Billede
(© Warner Bros.)

Om under 2 uger kan man spurte i biografen med superhastighed for at se den længe ventede multiversfilm The Flash, som står til at genstarte hele DC's superhelteunivers.

Guardians of the Galaxy-instruktør James Gunn er lige nu i fuld gang med arbejdet på en helt ny Superman-film med titlen Superman: Legacy, som efter sigende vil fokusere på en yngre version af karakteren.

Det har bl.a. betydet, at Henry Cavill må overlevere kostumet med det store S på brystet, som han ellers har båret siden Man of Steel i 2013.

The Flash-filmen introducerer os samtidig til den seneste live-action fortolkning af Supergirl, som spilles af Sasha Calle.

 

LÆS OGSÅ: Ny Superman-film på vej: Instruktør og handling er nu afsløret

I et nyt interview med Entertainment Weekly afslørede Calle, at hun fakrisk har mødt Cavill efter at have optaget 'The Flash', og han gav hendes version af karakteren en stor tommel op:

- Jeg mødte ham faktisk efter filmen var færdig, måneder senere. Jeg gav ham et stort kram. Du ved, det er Henry Cavill, mand! Vores Man of Steel!

- Han er venlig og meget ordentlig, og det var en fantastisk oplevelse. Jeg spurgte ham: "Gjorde jeg dig stolt?", fordi godkender Superman det? Og han sagde: "Absolut. Du gjorde et fænomenalt stykke arbejde."

- Det betød alverden for mig, for det er Henry Cavill, Man of Steel!

Henry Cavill slutter sig dermed til koret af begejstrede folk, der har set 'The Flash', hvis første reaktioner har været voldsomt positive og endda bliver kaldt "en af de bedste superhelte film nogensinde".

'The Flash' får biografpremiere d. 14. juni.