Ny Superman-film på vej: Instruktør og handling er nu afsløret

Marvel-instruktør står bag
Warner Bros.
(© Warner Bros.)

James Gunn, der tog over som kreativ leder hos DC-studios i november sidste år, skal både skrive og instruere den nye Superman: Legacy, som også forventes at være den første film i DCU’s nye kapitel. Det kan han nu afslører via sin Instagram-profil.

Samtidig kan Warner Bros. nu afslører plottet for den kommende film.

'Superman: Legacy' vil følge Supermans opvækst som menneske med identiteten Clark Kent fra byen Smallville, Kansas.

Karakteren er personifikationen af sandhed og retfærdighed. Han er styret af menneskelig venlighed i en verden, hvor menneskelighed betragtes som gammeldags.

 

LÆS OGSÅ: Superman-skurk forvirret over nyt comeback: "Døde jeg ikke?"

Gunn skulle oprindeligt kun have været manusrkiptforftatter på filmen, med i sit Instagram-opslag skriver han følgende om projektet, som han nu også skal instruere:

- Det har været en lang rejse at nå hertil. Jeg blev tilbudt Superman for mange år siden – i første omgang sagde jeg nej, fordi jeg ikke havde fundet en vej ind i det, som føltes unik og sjov og følelsesladet, som gav Superman den værdighed, som han fortjener.

- Det er lidt under et år siden, at jeg fandt en vej ind, der på mange måder er centeret omkring Supermans arv – hvordan både hans aristokratiske forældre fra Krypton og hans bondeforældre fra Kansas påvirker, hvem han er og de valg, som han træffer.

- Så jeg valgte endelig at skrive manuskriptet. Men jeg var tilbeholdende med at instruere, på trods af den konstante plage fra Peter Safran [Gunns medformand hos DC] og andre forpligtelser (undskyld, Peter).

- Bare fordi jeg skriver noget, betyder det ikke, at jeg har følt det i mine knogler, visuelt og emotionelt, nok til at bruge over to år på at instruere, ikke noget i denne størrelsesorden.

- Men lang historie kort, jeg elsker manuskriptet, og jeg er utrolig spændt på at starte denne rejse.

Se listen med de ti første film fra det nye DCU, som James Gunn og partneren Peter Safran står bag her.

Til maj har James Gunn stået bag kameraet på Guardians of the Galaxy vol. 3, som bliver instruktørens afsked med Marvel-universet, inden han går all-in på DC.

Superman: Legacy er sat til at få biografpremiere den 11. juli 2025.

Se Gunns opslag her: 

 
 
 
View this post on Instagram

A post shared by James Gunn (@jamesgunn)

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)