Instruktør kalder ny gyser for den uhyggeligste Stephen King-film nogensinde

Det er noget af en udmelding
Billede
(© 'The Boogeyman' / Disney)

Stephen King kaldes gysets mester af en årsag. Den populære forfatter har givet folk gåsehud siden 70'erne, hvor hans første bøger udkom. På filmfronten bliver flere King-filmatiseringer også betragtet blandt genrens mest uhyggelige, ikke mindst The Shining fra 1980.

Til sommer rammer en ny Stephen King-film biograferne i form af The Boogeyman, der er baseret på en novelle fra forfatterens 1978-bog 'Night Shifts' (Natholdet).

 

LÆS OGSÅ: Leonardo DiCaprio skal filmatisere anmelderrost Stephen King-roman

Instruktøren bag, Rob Savage, er ikke i tvivl om, at hans nye gyser bliver blandt de bedste King-filmatiseringer, når det kommer til uhygge. Til SFX Magazine udtaler han nemlig:

- 'The Shining' er åbenlyst den uhyggeligste Stephen King-filmatisering. Men jeg tror ikke, at der har været en King-filmatisering, som er så nervepirrende uhyggelig som denne film.

Det er noget af udmleding, og det bliver spændende at se, om det holder stik, når vi endelig kan se 'The Boogeyman' i biografen. Vi kan nok se frem til en masse jump scares og skræmmende øjeblikke. Se bare traileren nederst i artiklen her.

Instruktøren har tidligere fortalt, at man var nødt til at klippe en scene om, da den var så uhyggelig, at publikum mistede fokus efterfølgende.

'The Boogeyman' får premiere den 1. juni.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)