Leonardo DiCaprio skal filmatisere anmelderrost Stephen King-roman

Anerkendt instruktør er med
Billede
(© Once Upon a Time in... Hollywood / Sony Pictures)

Stephen Kings roman 'Billy Summers' fra 2021 fik en virkelig flot modtagelse fra en samlet anmelderstand, der kaldte den én af forfatterens bedste bøger i nyere tid.

Historien, der følger en lejemorder på hans sidste opgave, har åbenbart også ramt noget i Hollywood, for nu står to af filmbranchens største navne klar til at filmatisere værket.

Leonardo DiCaprio og J.J. Abrams ('Star Trek', 'Star Wars: The Force Awakens') er nemlig gået sammen om at lave en filmversion af 'Billy Summers'. Det skriver Deadline.

Det er således Abrams og DiCaprios produktionsselskaber Bad Robot og Appain Way, der er gået fælles ind i projektet, hvis manuskript forfattes af Ed Zwick (Shakespeare in Love) og Marshall Herskovitz, som tidligere har forfattet bl.a. den Oscar-nominerede Traffic sammen.

 

LÆS OGSÅ: Ny Stephen King-gyser vækker din barndoms værste mareridt til live i første trailer

I første omgang forsøgte man at sælge Billy Summers som en miniserie på 10 afsnit i starten af sidste år, men man har nu besluttet sig for at lave det om til en spillefilm.

Hvis udgangspunktet bliver vellykket, og som partnerne håber på, så forlyder det, at J.J. Abrams vil instruere, og Leonardo DiCaprio spille hovedrollen – hvilket må siges at være et af de stærkeste A-liste duoer til en King-filmatisering nogensinde.

Bogen handler om lejemorderen Billy Summers, som skal på pension efter ét sidste, meget lukrativt job.

Jobbet bevirker, at Billy må integrere sig i et lille samfund, hvor han udgiver sig for at være en aspirerende forfatter, mens han venter på, at manden, som han skal slå ihjel, dukker op. Men undervejs bliver han skeptisk omkring den mafia, som har hyret ham.

Flere store Stephen King-film er på vej, der i år tæller den hypede gyser The Boogeyman og en filmatisering af vampyr-klassikeren Salem's Lot, der afventer en premieredato.