Steven Spielberg ser kun én af sine egne film som perfekt

Den legendariske instruktør er biografaktuel
Billede
(© Lincoln / Dreamworks)

Steven Spielberg er biografaktuel i de danske biografer. Den ikoniske instruktør står bag det Oscar-nominerede drama The Fabelmans, der bygger på hans egen opvækst og spirende interesse for filmmediet som ung mand.

Den 76-årige instruktør har i over 50 år skabt den ene ikoniske film og tv-serie efter den anden, men hvis du spørger ham selv, så er der kun ét af hans værker, der kommer tæt på perfektion.

I et interview på The Late Show with Stephen Colbert ser filmmanden nemlig tilbage på sin karriere med ordene:

- Jeg ser ikke så tit tilbage, men en gang imellem, ser jeg en film med mine børn. Jeg vil gerne se 'E.T' med mine børn, når de ser den for første gang. Jeg vil ikke have, at de ser 'E.T'. uden far siddende ved siden. Specielt ved de uhyggelige dele i begyndelsen.

 

LÆS OGSÅ: Nicolas Bro blev klippet næsten helt ud af sin Spielberg-film: "Jeg fik en depression"

- Og nogle gange ser jeg ting, som jeg havde planer om at lave og ikke lavede, og nogle gange ser jeg ting, hvor jeg tænker, at det ville have været en bedre ide, når jeg ser alle de år senere, men for meste er 'E.T.' en ret perfekt film.

- Det er en af de få film, jeg har lavet, som jeg kan se igen og igen. Der er omkring fem eller seks film, som jeg kan se igen, men jeg gør det normalt ikke.

Det er alligevel ikke mange, når nu Spielbergs CV tæller 36 film instrueret af den rutinerede herre. Det vides ikke om, den aktuelle 'The Fabelmans' er på den listen. Men ifølge legenden er E.T. altså hans (måske) bedste film.

'The Fabelmans' kan ses biografen fra 23. marts.