Steven Spielberg afslører de 2 sværeste film, han nogensinde har lavet

Den ene kan ses i biografen nu
Billede
(© Nordisk Film)

Med tre Oscar-statuetter og et utal af filmklassikere i bagagen kan der ikke herske nogen tvivl om, at Steven Spielberg er en af de absolut største og mest betydningsfylde instruktører i filmhistorien.

I denne uge er den 76-årige Spielberg aktuel i de danske biografer med sin mest personlige film til dato, nemlig den semi-biografiske The Fabelmans, som følger instruktørens egen barndom og opvækst i alderen 7 til 18.

'The Fabelmans' blev tilbage i februar vist på filmfestivalen Berlinalen, hvor Steven Spielberg var til stede for at modtage en ærespris for sine samlede værker og karriere.

 

Læs også: Nicolas Bro blev klippet næsten helt ud af sin Spielberg-film: "Jeg fik en depression"

I den forbindelse var vi til stede ved festivalens måske mest proppede pressekonference, hvor så godt som hver eneste tilstedeværende journalist var mødt op for at få et glimt af mesterinstruktøren.

Spielberg blev her selvfølgelig spurgt ind til, om han kunne udpege én favoritfilm i sit bagkatalog.

- Jeg ved det er en kliché, men mine film er som mine børn, jeg har ikke en favorit, svarede instruktøren smilende.

Dog fortsatte Spielberg sit svar ved at dykke ned i de sværeste film, han nogensinde har lavet. Og her spændte svarene fra 1975 til i dag.

- Men jeg kan fortælle, at den sværeste film, jeg nogensinde har lavet, var Jaws. Det var den hårdest film, jeg nogensinde har lavet... fysisk.

 

Læs også: Steven Spielbergs mest personlige film til dato: Se den første trailer til 'The Fabelmans'

- Den mest emotionelt svære film, jeg har lavet, var i lang tid Schindler's List. Men nu er den mest emotionelle film, jeg har været involveret i, 'The Fabelmans'.

- Det var virkelig svært for mig, fordi jeg fortalte en historie med mange sjove øjeblikke, men også med mange øjeblikke, der var traumatiserende. At genskabe nogle af de scener... det var meget, meget hårdt for mig at genleve de øjeblikke.

- Derfor blev 'The Fabelmans' den film indtil videre, der har været emotionelt hårdest for mig.

Steven Spielberg vandt sine tre Oscars for Schindler's List (Bedste instruktør og Bedste film) samt Saving Private Ryan (Bedste instruktør).

Instruktøren har derudover stået bag udødelige klassikere som E.T., Jagten på den forsvundne skat og Jurassic Park.

'The Fabelsmans' kan ses i biografen nu - find dine billetter her.