Gyser-ikon vender tilbage i filmhistorisk rolle efter 50 år!

Fortsættelse til gyserklassiker
Billede
(© The Exorcist / Warner Bros.)

En ny fortsættelse til gyserklassikeren The Exorcist fra 1973 er på vej. Den nye film vil - ligesom de seneste tre Halloween-film - fungerer som en direkte fortsættelse til den originale film.

Vi har længe vidst, at den 90-årige Ellen Burstyn ville gentage sin rolle som skuespillerinden og moren til den besatte Regan, Chris MacNeil. Og nu forlyder det, at hun vil blive genforenet med sin "filmdatter" i skikkelse af Linda Blair.

Det afslører mediet Above the Line, der dog også kan berette, at den 64-årige skuespiller kun var på settet i få dage, så vi skal nok ikke regne med en større rolle til gyser-ikonet. 

 

LÆS OGSÅ: Ny dansk film blander drama, sci-fi, thriller og gys: "Genremæssigt er det noget nyt" 

En talsperson fra produktionsselskabet Blumhouse har udtalt, at Linda Blair har ageret rådgiver på den nye 'The Exorcist', men har endnu ikke bekræftet hendes medvirken.

Bag den nye 'The Exorcist' står instruktør David Gordon Green, som netop også var hovedarkitekten bag den seneste Halloween-trilogi, og han har allerede planer om at lave flere to film mere i Exorcist-serien, og dermed kunne Linda Blair og Regan formentlig få mere skærmtid i fremtiden.

Filmens rolleliste tæller også Leslie Odom Jr.Ann Dowd, Lidya Jewett, Jennifer Nettles, Olivia Marcum, Raphael Sbarge og Okwui Okpokwasili.

Linda Blair var blot 13 år, da 'The Exorcist' blev indspillet i 1973. Hun gentog rollen i den skuffende 'Exorcist II: The Heretic' i 1977, men skuespilleren har siden hen - ligesom den første film - fået ikonstatus i gyserfilm-miljøet.

Den nye 'The Exorcist' afsluttede sine optagelser tidligere på måneden og får biografpremiere til oktober.