Guardians of the Galaxy-stjerne fortryder akavet Marvel-plakat

Marvel-stjerne pinlig over nyt billede
Guardians of the Galaxy Vol. 2
(© Marvel Studios / Guardians of the Galaxy Vol. 2)

Om lidt over to måneder er det langt om længe tid til et gensyn med de gakkede Guardians, der vender tilbage i en tredje (og nok sidste?) film i Guardians of the Galaxy Vol. 3.

Senest kunne Star-Lord & Co. opleves i The Guardians of the Galaxy Holiday Special, hvor Drax og Mantis satte sig for at kidnappe Kevin Bacon og give Star-Lord den bedste julegave nogensinde, og inden da gjorde holdet et kort visit i Thor: Love and Thunder.

 

LÆS OGSÅ: Første trailer til 'Guardians of the Galaxy 3' lover et følelsesladet (men stadig sjovt) sidste farvel

Vi skal dog helt tilbage til 2017 før Guardians sidst havde deres eget eventyr på den store skærm. Derfor er det til manges store glæde, at den tredje film nu er lige rundt om hjørnet, og at det er begyndt at vælte frem med trailers og plakater. 

En af filmens stjerner er dog ikke helt begejstret for den seneste plakat for det kommende sci-fi-eventyr. Karen Gillan, der spiller den følelseskolde Nebula, deler i en TikTok-video sin utilfredshed og uforståenhed overfor den posering, hun laver på billedet. Se plakaten nederst.

- Okay, kan nogen fortælle mig, hvad der gik gennem hovedet på mig, da jeg besluttede mig for at posere sådan her på en international, verdensomspændende plakat, der vil eksistere til evig tid?

 

LÆS OGSÅ: Fans er forvirrede: Hvad sker der med den nye Titanic-plakat?

I videoen fortæller den 35-årige skotske stjerne, at hun selv tager ansvar for poseringen, da hun tydeligt husker at lave den og var overbevist om, at det så sejt ud. I et forsøg på at forstå meningen bag den akavede posering fortsætter hun:

- Oh my God, hvad læner jeg mig op ad? Hvad laver min albue? Næh, det ser heller ikke godt ud nu, gør det?

- Jeg har stirret på det i så lang tid, så tænkte jeg: "Oh, måske rækker jeg ud efter et våben for at angribe nogen", men så huskede jeg, at jeg ikke har et hylster på eller noget som kunne bære et våben, så det er heller ikke dét.

I videoen teoretiserer Gillan drilsk over om, at den akavede posering måske kan blive en ny ting, og at hun vil bruge den fremover, så måske kommer vi til at se den igen?

'Guardians of the Galaxy Vol. 3' får premiere den 4. maj.