'The Whale' er aktuel i biografen
Brendan Fraser havde sin storhedstid i 90'erne og 00'erne, hvor han er kendt fra bl.a. 'George of the Jungle' og The Mummy-filmene. Men efter sine hovedroller i forskellige actionfilm forsvandt stjernen fra det offentlige søgelys.
Nu er Fraser dog på imponerende vis tilbage, i hvad der må kaldes årets største Hollywood-comeback. Nu er skuespilleren har sin første hovedrolle i et årti som den svært overvægtige underviser Charlie, der har besluttet at spise sig selv ihjel, i The Whale.
Præstationen er blevet hyldet af kritikere og filmfans verden over, mens Fraser endda har modtaget sin første Oscar-nominering i kategorien Bedste mandlige hovedrolle. Faktisk er Brendan Fraser en af topfavoritterne til at hive prisen med hjem, hvor hans største konkurrent er Austin Butler, der spillede musikikonet i Elvis.
Læs også: Ny Oscar-skandale? Hollywood-stjerne raser over rygter om snyd og intern undersøgelse
'The Whale' følger Charlie, der på grund af sin vægt sidder fast i sin lejlighed, hvorfra han forsøger at genoptage kontakten til sin datter. Samtidig må han konfrontere sine dybtbegravede traumer og undertrykte kærlighed, der har forfulgt ham i årtier.
Filmen er instrueret af Darren Aronofsky, der er kendt for at skabe omtale omkring sine film som Requiem for a Dream, mother! og Black Swan. I birollerne ses bl.a. Stranger Things-stjernen Sandie Sink samt Hong Chau, der også har modtaget en Oscar-nominering for sin præstation i kategorien Bedste kvindelige birolle.
Hovedkarakteren Charlie vejer over 250 kg., hvilket filmholdet har opnået gennem både visuelle effekter, proteser og make-up. 'The Whale' er også med i kapløbet om en Oscar for Bedste make-up og hår.
Kino.dk afholdte tidligere på ugen en forpremiere på 'The Whale', hvor vi også stod for at introducere filmen. Se et sammenklip af arrangementet nederst.
'The Whale' kan ses i biografen nu.
Vis dette opslag på Instagram
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.