Se den muskuløse plakat: Hollywoods mest pumpede skuespillere er svedige boksere

Ny plakat til 'Creed III'
Billede
(© Warner Bros.)

Senere i år træder Creed III ind i ringen som udfordrer til at blive en af årets mest hårdtpumpede og intense film.

Michael B. Jordan tager igen boksehandskerne på som titelrollen Adonis "Donnie" Creed, søn af Rocky Balboas afdøde bedste ven Apollo, og det bliver samtidig den første gang Jordan sætter sig i instruktørstolen.

De første to film i boksesagaen så den unge Adonis støtte sig til sin mentor Rocky (Sylvester Stallone), der hjalp ham med at finde sine fødder både i boksning og i livet.

Den nye film vil følge op på bokserens historie, mens han er på toppen af sin karriere og officielt en rigtig familiefar. Men det går selvfølgelig alt sammen i opløsning, da hans barndomsven Damian Andersen (Jonathan Majors) bliver løsladt fra fængslet med et brændende ønske om at tage en del af det liv, Adonis har bygget til sig selv.

Jonathan Majors bliver lige nu sat i stilling til at blive den næste store Marvel-skurk, der blev introduceret i Loki-serien på Disney+ og igen vil spille en stor del i filmen Ant-Man and the Wasp: Quantumania, der har premiere d. 15. februar. Nu træder han dermed også ind i en hårdtslående skurkerolle i Creed-serien.

 

LÆS OGSÅ: Se det vilde billede: Marvel-skuespiller spiste 6100 kalorier og trænede 3 gange om dagen

Michael B. Jordan har tidligere vist sin evne til at opnå en fysik udover det sædvanlige og på den nyeste plakat, ser det ud til at han har toppet sig selv! Mens hans modstander Jonathan Majors ligeledes har været igennem en vild transformation - både til 'Creed III', men også til hans kommende bodybuilder-drama Magazine Dreams, hvor han spiste 6100 kalorier og trænede 3 gange dagen

Warner Bros. har nu løftet sløret for en højintens og yderst muskuløs plakat til 'Creed III', hvor de kigger på hinanden med et særdeles hadefuldt blik.

Med loyalitet, brudte bånd, forræderi og smerte i centrum, ser det ud til, at bokse-dramaet kommer til at have en del at byde på, når den kommer i biograferne den 2. marts.

Du kan se den nye plakat herunder:

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Creed III (@creedmovie)

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)