Se bøfferne: Ryan Reynolds pumper jern til 'Deadpool' 3 og sender stikpille til medspiller

Hollywood-stjernen driller Hugh Jackman
Billede
(© The Amytville Horror / MGM)

Når der skal trænes op til en superhelterolle, koster det adskillige timer i træningscentret for den pågældende skuespiller. Bare se på, hvad Will Poulter måtte gennemgå for at komme i form til Guardians of the Galaxy Vol. 3.

Med så intense træningsprogrammer er det ikke underligt, at stjernerne føler et behov for at dele deres oplevelser med deres fans på diverse sociale medier.

Ryan Reynolds er den seneste skuespiller til netop at vise musklerne frem, mens han pumper hårdt for at blive klar til igen at spille superhelten Deadpool i den tredje film i serien. Se opslaget nederst.

 

LÆS OGSÅ: Reynolds og Jackman forklarer, hvordan Wolverine kan være med i 'Deadpool 3'... men så!

Med vanlig humor kan Reynolds dog ikke dy sig for at sende en stikpille til sin medspiller Hugh Jackman. På Instagram skriver han i en story:

- Jeg træner ikke til Deadpool. Jeg træner for at tilbringe adskillige måneder med [Hugh Jackman] – som ikke er nær så rar, som alle tror.

Ryan Reynolds og Hugh Jackman er kendt for at komme med kærlige svinere til hinanden på sociale medier, og det tegner godt for deres dynamik som Deadpool og Wolverine i den kommende Marvel-film.

Bare se videoen, hvor de annoncerer Wolverines tilføjelse i 'Deadpool 3' – ren guf for fans af de to skuespillere.

 

LÆS OGSÅ: Hugh Jackman: Derfor vender jeg tilbage som Wolverine i 'Deadpool 3'

Wolverine er kendt fra X-Men-filmene, og selvom Jackman egentlige havde lagt rollen på hylden i den suveræne Logan fra 2017, kunne han altså ikke holde sig tilbage, da chancen for at spille sammen med Reynolds bød sig. Dog kommer 'Deadpool 3' ikke til at rokke ved, at Jackmans version af Wolverine ser sit endeligt i 'Logan'.

Nu bliver det sjovt at se, om Jackman sender et svar tilbage til Reynolds, måske fra et tilsvarende træningscenter?

Deadpool 3 får biografpremiere den 7. november 2024.

 

Ryan Reynolds' Instagram

 

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af DON SALADINO (@donsaladino)

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)