Se den vilde udvikling: Maze Runner-stjerne har fået store muskler til ny Marvel-rolle

Medvirker i 'Guardians of the Galaxy 3'
We're the Millers (Warner Bros.)
(© We're the Millers (Warner Bros.))

Det er ikke en ny ting, at skuespillere har ramt træningslokalet for at komme i muskuløs form til deres superhelte-roller i Marvel-land.

Se blot på bl.a. Chris Hemsworth som Thor, Chris Evans som Captain America og Chris Pratt som Star-Lord.

Nu melder en ny mand sig i rækken af biceps-store superhelte, nemlig Will Poulter, der spiller Adam Warlock i den kommende Guardians of the Galaxy Vol. 3.

Hvorvidt karakteren kommer til at kæmpe på de godes eller ondes side, vides dog endnu ikke. Uanset hvad, så vil Star-Lord nok få sit at se til, hvis den kommer til at stå på armlægning mellem de to.

 

LÆS OGSÅ: Fra Pennywise til svulmende muskelbundt

Nylige billeder på Instagram afslører nemlig, at Will Poulter har lagt sig i selen for at få pumpet muskelmassen op. Se billederne herunder. Skuespilleren er bl.a. kendt fra film som The Maze Runner, We're the Millers og Midsommar.

Karakteren Adam Warlock så første gang verden i Marvel-tegneserien 'Fantastic Four' nummer 66 i 1967 og efterfølgende bl.a. også i 'Thor' nummer 163 i 1969.

Her ses Adam Warlock i front (Marvel Comics)

Adam Warlock - der bl.a. også blot lyder navnet Him - er skabt af legendariske Stan Lee og Jack Kirby, der har adskillige Marvel-karakterer bag sig, bl.a. Spider-Man, Black Panther og Captain America.

Med 'Guardians of the Galaxy Vol. 3' bliver det første gang i filmens verden, at vi får Adam Warlock at se - og det altså i muskuløs form.

LÆS OGSÅ: Chris Hemsworth vil aldrig mere være muskelbundt

Nu er karakteren også skabt af videnskabsmænd til at være det perfekte væsen, som i kildemateriaet gør oprør mod sine skabere og efterfølgende er med til at danne det såkaldte Infinity Watch.

Denne gruppe består endvidere af Pip the Troll, Gamora, Drax og en reformeret version af Thanos, der sammen holder øje med de forskellige Infinity-sten for at forhindre, at the Infinity Gauntlet nogensinde bliver brugt igen.

Adam Warlock er bl.a. også kendt for at kæmpe imod Thor, hvor han efterfølgende beslutter sig for at forlade Jorden og rejse ud i rumme.

'Guardians of the Galaxy Vol. 3' har biografpremiere den 4. maj 2023.

(Kan du ikke se billederne herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)