Ny trailer til sexet bestseller-filmatisering er overraskende sjov

'Beautiful Disaster' kan blive det næste ungdomsfænomen
Beautiful Disaster
(© Nordisk Film (Still))

Den nye pige i klassen, Abby, ved godt, at hun bør undgå badboyen Travis, men af en blanding af nysgerrighed og beundring over hans vedholdenhed mod at få hendes opmærksomhed, kan hun ikke lade være med at overgive sig til ham.

Den nye romantiske ungdomsfilm Beautiful Disaster bygger på en roman af Jamie MaGuire, som er blevet oversat til hele 50 sprog og efterfulgt af flere fortsættelser.

I sidste uge udkom den første plakat, som du kan se nederst, og nu er traileren udkommet. Se den nederst i artiklen.

Hovedrollerne spilles af Dylan Sprouse og Virginia Gardner. Sprouse spiller hovedrollen Travis – en populær fyr med strålende charme og et lettere oppustet ego, der bruger sine nætter på ulovlige boksekampe og sine dage som den hotte fyr på college.

 

LÆS OGSÅ: Sexet filmserie fortsætter: Ungdomsstjerne afslører, at 'After 5' er på vej

I den første trailer, der blev udgivet for knap et halvt år siden, var det tydeligt, at parret har elektrisk kemi. Traileren afslørede også, at Abby muligvis gemmer på sin egen mørke hemmelighed. Den nye trailer har endnu mere af den overraskende og befriende humor, der skiller den ud fra fx After-serien.

Filmen kunne meget vel blive det næste store romantiske ungdomshit i tråd med fx After-filmene. Det er samtidig mange af de samme folk, der stod bag netop After-filmene, som er involveret i 'Beautiful Disaster'.

'Beautiful Disaster' får biografpremiere d. 27. april.

Se plakaten herunder:

 

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)