Hollywood-stjerne griller Dar Salim for at stave hans navn forkert

Danskeren har en sjov og dybfølt respons
Billede
(© The Covenant / MGM)

I den kommende amerikanske actionfilm The Covenant deler danske Dar Salim skærmtid med Hollywood-stjernen Jake Gyllenhaal.

De to har nemlig hovedrollerne i storfilmen, der er instrueret af Guy Ritchie, og som handler om krigstolken Ahmed (spillet af Dar Salim), der redder soldaten John (Gyllenhaal) under et angreb i Afghanistan.

Hjemme i USA finder John ud af, at Ahmed er i problemer med Taliban, og han vælger at tage tilbage for at hjælpe ham.

De to skuespillere virker til at have kommet rigtig godt ud af det med hinanden. Vi har tidligere skrevet om, hvordan de har rost hinanden på Instagram, og nu fortsætter deres bromance.

 

LÆS OGSÅ: Se den vilde trailer: Dar Salim har hovedrollen i stor Hollywood-actionfilm

Fordi da plakaten og traileren til 'The Covenant' i går blev udgivet, delte Dar Salim selvfølgelig nyheden på sin Instagram-profil med stor glæde – og grebet af entusiasme sneg der sig en lille slåfejl ind i Gyllenhaals navn:

- ”Mød aldrig dine helte” kunne ikke være længere væk fra sandheden i dag! Sikke en fornøjelse det var at arbejde med nogle af verdens dygtigste både foran og bag kameraet.

- Jeg er evigt taknemmeligt for den legendariske Guy Ritchie for denne mulighed og den bedste kollega, som du kan bede om, Jake Gyllenhal, en verdensklasse skuespiller og resten af det vidunderlige hold, skriver Dar Salim i sit opslag.

Den lille slåfejl bemærkede Hollywood-stjernen selv, der ikke kunne dy sig for at give den danske skuespiller lidt røg i kommentarfeltet:

- Taknemmelig for DIG! Æren var min. Jeg kan ikke vente med at folk ser dig i denne film! Du skal bare lige lære at stave mit efternavn rigtigt!, skriver Gyllenhaal.

 

SE OGSÅ: Dar Salim hygger sig med Hollywood-stjerne i ny actionfilm

Dar Salim var dog hurtig klar med en sjov og dybfølt respons:

- Det her er næsten lige så pinligt, som da jeg mødte dig for første gang og MED DET SAMME begyndte at svede, fordi jeg kom direkte fra en sauna. Hvorfor bliver det her ved med at ske? Under alle omstændigheder, jeg elsker dig Gyllenhaal!

En ny fantastisk filmduo virker til at blive født med 'The Covenant', som vi virkelig glæder os til at se.

'The Covenant' afventer lige nu en dansk premieredato, men får amerikansk premiere til april.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Dar Salim (@darsalim1)