Se billedet: Dar Salim hygger sig med Hollywood-stjerne i ny actionfilm

Den danske stjerne er i godt selskab
Underverden Dar Salim
(© Underverden (Scanbox))

Dar Salim leverede i hævnfilmen Underverden en hårdtslående præstation som Zaid, så han langer højst sandsynligt også brutale øretæver over disken i den kommende Underverden 2.

Der er nok også action på drengen i Guy Ritchies kommende action-thriller The Covenant, der bl.a. har Jake Gyllenhaal på rollelisten. Nå ja, og så netop danske Dar Salim. En solid duo.

Nu har Jake Gyllenhaal på sin Instagram delt et billede fra optagelserne i selskab med Salim og filmens fotograf Ed Wild. Se billedet nederst i artiklen.

 

LÆS OGSÅ: Dar Salim er klar til hævn på dyster første plakat til 'Underverden 2' 

Den amerikanske skuespiller skriver begejstret om både filmen og holdet, bl.a. følgende:

- At lave film er altid en velsignelse, men det er sjældent, når en [film, red.] virkelig ændrer dig […] En vildt talentfuld, venlig og hårdtarbejdende gruppe mennesker lavede denne [film, red.], og jeg kan ikke vente med at dele den med jer alle.

Det er flotte ord, der bestemt også er møntet på Salim, som i filmen spiller tolken Ahmed over for Gyllenhaal i rollen som sergenten John.

 

LÆS OGSÅ: Dar Salim vil rykke grænserne for dansk actionfilm

'The Covenant' handler om John, som er på sin sidste tur til Afghanistan og slår sig sammen med den lokale tolk Ahmed, der sætter sit eget liv over styr, da han må bære den sårede John gennem flere kilometer af opslidende terræn og i sikkerhed.

Jake Gyllenhaal er en af Hollywoods mest alsidige skuespillere. Tænk blot på titler som Donnie Darko, The Day After Tomorrow og Brokeback Mountain samt Jarhead, Zodiac og Love & Other Drugs, videre til Prisoners, Okja og Nocturnal Animals, mens han også lige har ageret Marvel-skurk i Spider-Man: Far from Home.

Guy Ritchie står bl.a. bag de flabede Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Snatch, videre til de to heftige Sherlock Holmes-film samt ikke mindst de hårdtslående The Gentlemen, Wrath of Man og den biografaktuelle Operation Fortune: Ruse de guerre.

I instagram-opslaget skriver Jake Gyllenhaal, at 'The Covenant' er i biografen den 21. april. Vi afventer fortsat en dansk premieredato.

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)