Paprika Steen har én dansk stjerne, hun altid vil have med i sine film

Interview om 'Fædre og mødre'
Billede
(© Fædre og mødre / Nordisk Film)

Paprika Steen er lige nu aktuel med sin fjerde film som instruktør med den biografaktuelle Fædre og mødre.

I den forbindelse har stjernen lagt vejen forbi vores podcast, "Den varme biografstol" til en snak om karrieren bag kameraet. Her afslører hun et tilbagevende træk i sine fire film: Lars Brygmann medvirker i dem alle.

- Jeg kan ikke arbejde uden Lars, slår instruktøren fast.

 

LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg har improviseret den sjoveste replik i ny dansk komedie

Lige nu er Paprika Steen ved at indspille Ole Bornedals Nattevagten 2 og Thomas Vinterbergs Familier som vores, og der mangler hun i dén grad Brygmann ved sin side:

- Jeg er også usikker på 'Nattevagten' og med Vinterberg, når han ikke er dér. Jeg har ikke nogen "go-to"-person.

- Da vi lavede Den tid på året (Paprika Steens film fra 2018, red.), der var jeg jo med i billedet, og så skulle jeg nogle gange instruere, imens jeg sad ved julebordet, så jeg var stresset. Så hev jeg altid fat i Lars og sagde: "Hvordan er det jeg skal sige det her? Hvad er det nu jeg mener? Kan du ikke forklare, hvad jeg mener?", og så gik han ind og oversatte. Han har sådan en ro, og han er dygtig til at formulere sig: "Det Paprika mener er..."

Faktisk kan Brygmann få en helt ny funktion på Paprika Steens næste film:

- Jeg har overvejet om han skulle være med-instruktør næste gang ved siden af mig. Han kommer aldrig til ikke at være med i filmen, han skal altid være med i mine film.

 

'Fædre og mødre' er allerede blevet set af 200.000 danskere og følger en forældregruppe, der skal på hyttetur. Her spiller Lars Brygmann skolelederen Adrian.

 

'Fædre og mødre' kan ses i biografen nu.

 

Lyt til vores podcast med Paprika Steen herunder eller på din foretrukne podcast-tjeneste, hvor hun dykker endnu mere ned i den aktuelle film og dens stjernefyldte rolleliste: