Ikonisk biograf skal have nyt look: Her er de 3 bud på fremtidens Palads

Projekt Palads er tilbage på sporet
Billede
(© Nordisk Film Biografer)

Palads-bygningen ved Vesterport St. i København blev opført som biograf i 1918, og i 1989 blev den malet i de berømte og berygtede pastelfarver udtænkt af billedkunstneren Poul Gernes.

Dermed er Palads også den ældste biograf i København.

Der har længe været snak om at modernisere den gamle bygning, og for nogle år siden valgte Nordisk Film Biografer at droppe et tidligere forslag, der var udviklet i samarbejde med tegnestuen BIG.

Projektet blev droppet efter ramaskrig fra københavnerne, der ikke var tilfredse med det nye udseende.

 

LÆS OGSÅ: Instruktør bag dansk animationsfilm får Nordisk Film Prisen

I maj 2022 blev alle interesserede inviteret til at komme med input til et nyt fremtidens Palads, og disse inputs har skabt basen for de tre skitsetegninger, som nu er blevet offentliggjort. Det skrev Nordisk Film Biografer i en pressemeddelsese i går.

Fælles for de tre skitseforslag, som er udarbejdet i et tæt samarbejde med tegnestuen Cobe, er, at de skaber plads til nye, topmoderne biografsale. Samtidig inviterer de også til øvrige aktiviteter i huset, som caféer, udadvendte aktiviteter, kontor og kultur samt en tagterrasse med udsigt over byen.

Arkitektonisk peger de dog i markant forskellige retninger. Nordisk Film Biografer kalder det selv for henholdsvis "Klassisk Palads", "Moderne Palads" og "Grønt Palads".

To af forslagene beholder dele af det "gamle" Palads, mens den sidste kræver en komplet nedrivning af den nuværende bygning.

 

LÆS OGSÅ: Nordisk Film Biografer Imperial har fået en opgradering i verdensklasse

Hos Nordisk Film Biografer håber man nu på, at processen kan føre frem til en politisk beslutning ift. finansiering, da man frygter at mangel på fornyelse kan fører til, at biografen må lukke.

Alle interesserede kan fortsat komme med input til projektet via fremtidenspalads.dk.

Se de tre forslag her:

Se også det aktuelle filmprogram i Nordisk Film Biografer Palads her.