Harrison Ford får fjernet rynkerne digitalt: Ligner Indy fra den originale trilogi i ny film

Åbningssekvensen vil foregå i 1944
Billede
(© Paramount Pictures)

Harrison Ford har måske rundet 80 år, men stjernen vender til næste år tilbage som Indiana Jones – i mere end en forstand.

For som vi tidligere har skrevet om – og som nu er bekræftet – så kommer vi til at se en yngre version af arkæologen i Indiana Jones 5.

Harrison Ford har simpelthen fået fjernet rynker gennem en såkaldt ”de-ageing proces”, som de fleste nok vil huske fra Martin Scorseses The Irishman, der gjorde bl.a. Robert De Niro en del år yngre at se på.

 

LÆS OGSÅ: Se billedet: Mads Mikkelsen er nazi-skurk i 'Indiana Jones 5'

I et interview med Empire Magazine fortæller instruktør James Mangold således, at man vender tilbage til tidslinjen på originale trilogi:

- Jeg ville have muligheden for at hoppe ind i en gammel George-og-Steven-film og give publikum en adrenalin-eksplosion, siger instruktøren om åbningsscenen i den kommende film.

Derfor har man til 'Indiana Jones 5' skruet tiden tilbage til 1944 på et stort slot, hvor det vrimler med nazister, og via de-ageing teknologi kan vi altså møde prime-time Indy i perioden efter Indiana Jones and the Last Crusade, men en rum tid før den fjerde film, Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull.

Mangold forklarer således, at herefter starter den nye historie i 1969 - men de to fortællinger vil være koblet sammen, så publikum mærker, hvordan ånden fra de tidlige film lever videre i den nye.

Flere forskellige teknikker har været brugt for at gennemføre sekvensen, herunder en ny ILM software, som har trawlet arkivmateriale af den yngre Harrison Ford, før det blev matchet med de nye optagelser.

Den originale jakke fra Raiders of the Lost Ark blev fundet frem fra gemmerne og prøvet på Ford, før den blev genskabt tråd for tråd.

- Mit håber er, at selvom vi kommer til at snakke om det i forhold til teknologien, at man vil se det og tænke: "Åh min Gud, de har fundet nogle gamle optagelser. Den her ting indspillede de for 40 år siden", fortæller producer Kethleen Kennedy og fortsætter:

- Vi smider dig ind i et eventyr, noget som Indy leder efter, og med det samme har du følelsen, ”Jeg er i en Indiana Jones-film”.

 

LÆS OGSÅ: 34 år efter: Ikonisk karakter vender tilbage i 'Indiana Jones 5'

Harrison Ford fortæller, at han selv er overbevist efter at have set åbningssekvensen:

- Det her er første gang, jeg har set det, hvor jeg tror på det. Det er en smule uhyggeligt. Jeg vil ikke engang vide, hvordan det virker, men det virker.

- Det giver mig dog lyst til at være ung. Jeg er glad for at have optjent min alder, konkluderer den 80-årige Ford til Empire.

'Indiana Jones 5' får premiere den 29. juni 2023.