Derfor vil Anders W. Berthelsen ikke instruere 'Klassefesten 4'

Biografaktuel med 'Lykkelige omstændigheder'
Billede
(© Klassefesten 2 / Nordisk Film)

Anders W. Berthelsen er sprunget ud som instruktør på komedien Lykkelige omstændigheder, som lige nu kan ses i de danske biografer.

I den anledning lagde stjernen vejen forbi vores podcast, hvor han bl.a. fortalte om sin debut, herunder hvordan han måske i starten gik sine skuespillere lidt på nerverne.

Men i samtalen kommer vi også ind på fremtiden. Her afslører Anders W. Berthelsen, at han allerede har flere andre manuskripter og film i støbeskeen. Men det bliver ikke 'Klassefesten 4'.

For mens han ikke afviser, at han en dag spiller med i den fjerde film, så kan han ikke forstille sig at stå bag kameraet på komedien:

- Nej, det kunne jeg ikke. Det er der nogen, der er bedre til at instruere, siger stjernen prompte.

- Jeg vil heller ikke have ansvaret for Nicolaj (Kopernikus, red.) og Troels (Lyby, red.) på den måde.

 

LÆS OGSÅ: Se den vilde video: Anders W. Berthelsen forvandles til Bamse på 25 sekunder

Dog er han mere fortrøstningsfuld omkring, at han en dag vil gentage rollen som Andreas i 'Klassefesten 4' i biografen:

- Jamen, det ved jeg ikke, det må vi sgu se. Det er jo altid oppe at vende en gang imellem. Pludselig skriver folk sådan: "Hey, kommer der snart en 4'er?", og jeg ved det ikke. Måske i fremtiden.

I samme ombæring fortæller Anders W. Berthelsen også, at han er blæst bagover, at udlandet også har grebet Klassefesten-filmene, som er blevet genindspillet på flere steder i Europa:

- I Finland og Tyskland og you name it. Jeg fik på et tidspunkt at vide, at den blev genindspillet i 10 lande eller sådan noget? Det er helt sindssygt.

- Jeg har set noget af det. Det er sjovt at se nogle andre, der pludselig skal spille ens rolle, som man har gået og udviklet. Det synes jeg, er meget sjovt. Det må jeg indrømme, det er.

Anders W. Berthelsens instruktørdebut ’Lykkelige omstændigheder’ kan ses i biografen nu.

Lyt til hele podcasten med stjernen her:

 

Du finder også podcasten på disse tjenester:

På Spotify
I Apple podcast
Hos Libsyn
På Podimo
Google podcasts
- Og i din podcast-app (Android og iPhone)

BLIV MEDLEM AF VORES FILMFORUM PÅ FACEBOOK HER.