Superhelte-stjerne slår imponerende verdensrekord

Den tidligere wrestler tilføjer endnu et trofæ til samlingen
john cena peacemaker warner bros.
(© Peacemaker / Warner Bros.)

Der findes måske ingen Hollywood-skuespillere så sympatiske som John Cena - altså lige med undtagelse af Keanu Reeves.

Stjernen er gået fra at være en af mest populære wrestlere nogensinde i WWE (World Wrestling Entertainment) til at få roller i store blockbusters som Fast & Furious 9 og The Suicide Squad. Men han er ikke bare utroligt arbejdsdom og dygtig, han er også en meget gavmild person.

Den amerikanskgrundlagte organisation Make-A-Wish Foundation har siden 1980 haft til formål at opfylde ønsker for børn mellem 3 og 18 år med livstruende sygdomme. John Cena har aktivt deltaget i ønskeopfyldelser siden kort efter, han begyndte sin professionelle karriere som wrestler, og har nu slået rekorden for flest ønsker opfyldt.

John Cena har nemlig besøgt hele 650 børn, hvilket er mere end nogen anden kendis ifølge Guinness World Records.

LÆS OGSÅ: Dansk Fast & Furious-skuespiller reagerer på udtalelser fra John Cena

 

Da han i 2015 blev hædret for sin indsats i forbindelse med ønskeopfyldelse nummer 500, delte John Cena sine tanker om fonden, bl.a. hvorfor han er så glad for at bidrage:

- Jeg smider bare alt, hvad jeg har i hænderne. Hvis jeg kan tilbyde en fantastisk oplevelse, vil jeg stå forrest i køen for at gøre min del.

- Jeg vil gerne have, at de får en oplevelse, der vil blive hos dem for evigt. Jeg ønsker aldrig, at børnene eller deres familier skal behandles på en måde, hvor de føler, at de er oppe imod noget som helst.

John Cena var tidligere i år aktuel i serien Peacemaker, hvor han genbesøgte sin rolle som anti-superhelten fra 'The Suicide Squad'. En sæson 2 er annonceret.

Peacemaker / HBO MAX

Foto: Peacemaker / HBO MAX