Stor ros til Mads Mikkelsen - er ond og charmerende i 'Fantastiske skabninger 3'

De første reaktioner på Harry Potter-forløberen
Billede
(© Warner Bros.)

Tryllestavene kan snart findes frem igen. Fra torsdag er Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder i de danske biografer - og nu har de første anmeldelser ramt nettet.

På rollelisten til den tredje film i serien er en dansker. Nemlig Mads Mikkelsen, som har overtaget rollen som troldmanden Gellert Grindelwald fra Johnny Depp.

Vi har finkæmmet de amerikanske artikler for at finde ud af, hvad de synes om den danske Hollywood-stjernes præstation - og de har flere rosende ord.

Varierty skriver:

- Johnny Depp er ude, men hans karakter, Gellert Grindelwald, har vokset sig mere magtfuld end nogensinde før. Nu spillet af Mads Mikkelsen (uden at påtale skiftet) i en mere jordnær, mindre tegnefilms-truende tilgang, Grindelwald er fast besluttet på at starte en verdenskrig på nogenlunde samme tid som en vis nazist blev valgt som kansler i Tyskland.

- Parallellerne til fascismens opstigning er umiskendelige ligesom inspirationen for karakterens nye hårstil, der er gået fra skarp hvid til en fedtet Hitler-agtig pandelok.

LÆS OGSÅ: Top 10: Mads Mikkelsens bedste roller

Deadline fremhæver den charmende side af danskeren:

- Hvis du er på udkig efter en ondsindet, men charmerende skurk med aspirationer om at overtage verdensherredømmet, så er Mikkelsen din mand. 

- Mens Jonnhy Depp spillede Grindelwald med ekstravagant fare, så hver eneste ord han ytrede lød til at komme fra jordens indre, så tager Mikkelsen den modsatte tilgang: Hans Grindelwald er den nazistiske krigsforbryder, som faktisk virkede utroligt charmende, da du mødte ham til cocktail party.

Insider skriver, at "Mikkelsen glider indtil rollen som Grindelwald så naturligt, at det er nemlig at glemme, at Depp nogensinde har spillet rollen", og betoner også den "charmerende karisma".

The Guardian forklarer, at den danske stjerne giver en "mere subtil og mere lumsk præstation end Depp".

Mens The Telegraph ligefrem mener, at Mikkelsens præstation beviser, at han "skulle være blevet hyret fra starten af" i stedet for Johnny Depp.

The Times kalder danskeren "en velsignelse til serien", mens USA Today skriver, at Mikkelsen "føles mere farlig, da han udviser en stor folkelig charme som crowd-pleaser, en manipulerende folkets mand, mens han skjuler sin iboende hensynsløse grusomhed".

Det danske site Ekko roser ligeledes Mads Mikkelsens præstation - og især samspillet med Jude Law:

- Hans udgave af den onde troldmand har troværdig kemi med Jude Laws Dumbledore. I de to skuespilleres scener sammen er der en gnist, så man faktisk tror på, at det er en skurk, som folk kunne finde på at følge, frem for blot at flygte fra.

'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder' kan ses i biografen fra torsdag.