Den store guide til påskens mange biograffilm

Hvad skal du se i ferien?
Billede
(© Warner Bros.)

Påsken er lige om hjørnet. Det betyder både ferie, kvalitetstid med familien og selvfølgelig en tur i biografen. Er du i tvivl om, hvad du skal se, har vi samlet en guide med alle de biografaktuelle film. 

Guiden byder på alt fra action og adventure til drama og komedie. Om du vil dykke ned i Marvels univers, følge troldmænd som Dumbledore og Grindelwald eller blive klogere på den livslange karriere hos en verdens største komponister, så er der en film til dig. 

LÆS OGSÅ: Guide til påskeferiens familiefilm

På den danske front er der også masser af spændende titler at vælge imellem. Vil du med Inger på tur til Paris, besøge Solvej i Viborg eller med en dansk familie på weekendtur til Holland? Muligheder er der nok af - og du finder dem alle herunder. 

ACTION OG ADVENTURE:

Ambulance

De to brødre Will (Yahya Abdul-Mateen II) og Danny (Jake Gyllenhaal) røver en bank, da Will mangler penge til sin kones medicinregninger. Intet går som planlagt, og pludselig må de flygte i en ambulance med en såret betjent og en paramediciner ombord. Filmen er instrueret af action-mesteren Michael Bay

'Ambulance' kan ses i biografen nu

The Batman

Da den famøse skurk The Riddler begynder at gå efter store politiske figurer i Gotham, må Batman sætte ind. På hans vej gennem den korrupte by og den kriminelle underverden, tvinges han til at gøre op med sin families fortid. Denne noir-version af den ikoniske superhelt er lavet af Matt Reeves med Robert Pattinson i hovedrollen som Batman. 

'The Batman' kan ses i biografen nu

Uncharted

Filmen følger tyven Nathan, som drager på skattejagt med den garvede Victor 'Sully' Sullivan. De er på jagt efter en 500 år gammel som også Nathans bror har forsøgt at finde. De er dog ikke de eneste om jagten. Snart bliver det således en kamp på liv og død. 'Uncharted' er baseret på den populære PlayStation-spilserie af samme navn. Tom Holland og Mark Wahlberg indtager hovedrollerne. 

'Uncharted' kan ses i biografen nu

Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder

I den tredje film i serien sættes alle sejl ind på at stoppe Gellert Grindelwald, som med hastige skridt er ved at få kontrol over den magiske verden. Dumbledore samler et stærkt hold af troldmænd og muglers ledt an af magizoologen Newt Scamander. Sammen skal de på en farlig mission for at stoppe Grindelwald og hans voksende skare af tilhængere. Albus Dumbledore spilles igen af Jude Law, ligesom Eddie Redmayne gentager rollen som Newt Scamander. I rollen som Grindelwald ses Mads Mikkelsen

'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder' kan ses i biografen nu

Morbius

Da biokemikeren Michael Morbius forsøger at kurere sin sjældne blodsygdom, får han i stedet inficeret sig selv med en form for vampyrisme. Den potentielle kur, som er baseret på flagermus DNA, får ikke kun gjort Morbius stærkere og mere udholdende, men den skaber også en ukontrolleret trang til menneskeblod. Morbius er en del af Spider-Man-universet. Titelrollen portrætteres af Jared Leto

'Morbius' kan ses i biografen nu

Spider-Man 3: No Way Home

Filmen er den tredje i rækken med Tom Holland i front som Peter Parker aka Spider-Man. I denne omgang forsøger Parker at forlige sig med sin nu meget kendte identitet - og da han søger råd hos Dr. Strange, går det helt galt. En trylleformular åbner for parallelle universer og dermed flere skurke. Den populære film har bl.a. også ZendayaBenedict CumberbatchJamie Foxx og Willem Dafoe på rollelisten. 

'Spider-Man 3: No Way Home' kan ses i biografen nu

The Northman

Da den gamle vikingekonge Aurvandil bliver såret på sit seneste togt, ser hans bror sit snit til at overtage tronen. Fjölnir slår kongen ihjel og bortfører hans kone. Amleth når at undslippe sine forældres blodige skæbne - og det bliver nu hans livsmission at få hævn. Den Hamlet-inspirerede vikingefortælling er lavet af Robert Eggers og har Alexander SkarsgårdAnya Taylor-JoyNicole KidmanEthan Hawke og danske Claes Bang på rollelisten. 

'The Northman' har premiere den 13. april

DOKUMENTAR:

Navalny

I denne politiske dokumentar følger man oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj, som i 2020 blev forsøgt snigmyrdet af Putin administrationen ved hjælp af dødelig nervegift. Filmen følger Navalnyjs intense bedringsforløb samt den undersøgelse, han efterfølgende laver for at finde ud af hvem, der står bag attentatet. Navalnyj sidder nu fængslet i Rusland og afventer en retssag, der kan føre til 13 år bag tremmer. 

'Navalny' har premiere den 13. april

Ennio Morricone - The Maestro

I denne dokumentar, som tog 5 år at lave, rejser instruktør Giuseppe Tornatore rundt og interviewer mere end 70 anerkendte filmskabere og musikere om Ennio Morricones liv og værker. Disse interviews akkompagneres af klip fra Ennio Morricones eget liv, hans koncerter samt klip fra de ikoniske film, han har leveret musik til. I filmen får man et dybdegående og personligt indblik i en af filmhistoriens største komponister. 

'Ennio Morricone - The Maestro' kan ses i biografen nu

DRAMA:

Drive My Car

En anerkendt skuespiller og teaterinstruktør forsøger at håndtere sin kones uventede bortgang. I tiden efter sin kones død bliver Yûsuke nu konfronteret med uventede hændelser og hemmeligheder, der vender op og ned på hans liv. Filmen er baseret på en historie af Haruki Murakami, som er en af Japans største forfattere. Filmen blev nomineret til hele fire Oscar og vandt for Bedste internationale film.

'Drive My Car' kan ses i biografen nu

Bergmans Ø

I dette drama følger vi manuskriptforfatter- og filmparret Chris og Tony, som tager ud til den svenske ø Fårö, som var inspirationen bag flere af Ingmar Bergmans værker. Inspirationsturen sætter parrets forhold på prøve, da de konfronteres med den barske natur og deres fortid. Filmen blev nomineret til Guldpalmen i Cannes og har Tim Roth samt Vicky Krieps i hovedrollerne. 

'Bergmans Ø' har premiere den 13. april

I solsortens land

Denne autentiske fortælling følger Fahrije og hendes kamp mod patriarkatet. Fahrijes mand har været forsvundet siden krigen i Kosovo, hvorfor hun nu kæmper med både sorg og økonomi. For at overleve etablerer hun et mindre landbrug, men Fahrije bliver mødt af modstand fra det konservative og mandsdominerede lokalmiljø. Fahrije slår sig nu sammen med flere af byens efterladte kvinder for at gøre op med det fordømmende og patriarkalske samfund. Filmen er den første nogensinde til at vinde alle tre hovedpriser på Sundance Film Festival. 

'I solsortens land' får premiere den 13. april

Nitram

Nitram fortæller den barske og autentiske historie om den unge mand Nitram, som endte med at stå bag et masseskyderi på øen Tasmanien i 1996. Filmen følger Nitram og hans familie i de skæbnesvangre dage op til skyderiet. Den indadvendte unge mand bor stadig hjemme, har intet arbejde og ingen venner. Den udstødte unge mand portrætteres af Caleb Landry Jones, som vandt prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle på filmfestivalen i Cannes. 

'Nitram' kan ses i biografen nu

Hvidstengruppen II: De efterladte

Efterfølgeren til den populære 'Hvidsten Gruppen' følger hændelserne umiddelbart efter den første film. Tulle og hendes søster Gerda er nu krigsfanger i Tyskland, mens deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet. Tulles datter er nu hos sin mor Gudrun. Gudrun forsøger desperat at få hendes børn hjem til Hvidsten, men det er en hård og lang kamp. Anne Grethe Bjarup-Riis er endnu engang instruktøren bag det historiske drama, der har Bodil Jørgensen og Marie Bach Hansen i hovedrollerne. 

'Hvidstengruppen II: De efterladte' kan ses i biografen nu

Old Henry

Westerndramaet følger bonden Henry og hans søn Wyatt, som lever af deres ødeliggende landbrug. En dag finder Henry en skudsåret mand, som har en taske fyldt med penge. Henry tager både tasken og manden med tilbage til gården. Pludselig dukker tre mand med sherifstjerner op på ejendommen og gør krav på pengene. Ingen er dog, hvad de ser ud til at være. På rollelisten ses bl.a. Tim Blake Nelson, Stephen Dorff og Trace Adkins. 

'Old Henry' kan ses i biografen nu

Belfast

Den rørende fortælling 'Belfast' handler om drengen Buddy og hans liv i Belfast under borgerkrigens start. Filmen finder sted i 1969 og følger således buddy og hans familie. Filmen fortælles fra Buddys synsvinkel og viser en desperat mor, der prøver at holde sammen på sin familie, en far, der drømmer om at komme væk for at få sin familie i sikkerhed samt et varmt sæt bedsteforældre, der altid står klar med kærlighed og gode råd. 'Belfast' er den biografiske fortælling om instrukør Kenneth Branaghs opvækst. Filmen indbragte ham langt om længe en Oscar, det for bedste manuskript. I filmen ses bl.a Jamie Dornan og Judi Dench

'Belfast' kan ses i biografen nu

Parallelle mødre

Dramaet handler om to kvinder, der føder samme dag på samme hospital. Begge er blevet gravide ved et uheld og begge skal være alenemødre. De to kvinder har dog helt forskellige forventninger til det kommende liv som mor, men sammen finder de trøst i hinanden og danner et helt unikt bånd. Filmen tager dog en uventet drejning, hvor de to kvinders liv ændres for altid. Bag filmen står den spanske instruktør Pedro Almodóvar, mens hovedrollerne spilles af Penélope Cruz og Milena Smit. 

'Parallelle mødre' kan ses i biografen nu

Rose

Det autentiske drama 'Rose', følger Inger, hendes søster Ellen og svogeren Vagn på en tur til Paris i 1997. Familien tager med bus til Frankrig med en større gruppe mennesker, som ikke ved, at Inger er skizofren. Filmen viser både de hårde kampe, ubehagelige fordomme og fantastiske øjeblikke livet som skizofren har at byde på. Filmen er baseret på Niels Arden Oplevs egen familie. I hovedrollerne ses Sofie GråbølLene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen

'Rose' kan ses i biografen nu

CODA

Det Oscar-vindende drama handler om Ruby, som er den eneste ikke-døve i sin familie. Ruby forsøger at balancere skole med arbejdet i familiens fiskeriforretning. Familien er hårdt presset økonomisk og Ruby står nu overfor et af livets sværeste valg. Skal hun tage på college og efterlade sin familie eller skal hun opgive sine drømme for at hjælpe familien? Dramaet vandt hele tre Oscars, det for Bedste film, Bedste mandlige birolle og Bedste adapterede manuskript. 

'CODA' kan ses i biografen nu

GYS/THRILLER:

X

Gyseren 'X' finder sted i 1979, hvor en gruppe pornofilmsskabere drager ud på landet i Texas for at filme deres næste projekt. De har lejet sig ind på en gård hos et ældre ægtepar, som ikke ved, hvorfor filmholdet er der. Det ældre ægtepar viser sig at have en uhyggelig fortid, så nu må filmholdet kæmpe for livet, hvis de vil overleve natten. Filmen er instrueret af Ti West og har Mia GothMartin HendersonBrittany SnowJenna Ortega og Scott Mescudi på rollelisten. 

'X' kan ses i biografen nu

Klienten

Den danske thriller 'Klienten' fra forfatter-duoen A.J. Kazinski er et intenst drama om en livsændrende terapisession. Psykologen Susanne bliver nemlig urolig, da en tekst fra hendes dagbog bliver en del af en større mordsag. Da hun får en ny klient ind af døren, viser det sig at have sammenhæng med mordene. Den mystiske morder Mark giver nu Susanne én time til at helbrede ham ellers får det fatale konsekvenser. Signe Egholm Olsen og Anton Hjejle indtager filmens to hovedroller. 

'Klienten' kan ses i biografen nu

Speak No Evil

Den danske gyserthriller 'Speak No Evil' af Christian Tafdrup handler om en dansk familie, der møder en hollandsk familie på en tur til Toscana. Familierne falder hurtigt i snak og tilbringer det meste af deres tid sammen på ferien. Hjemme i Danmark modtager familien en invitation fra hollænderne. Familien tager afsted, men da de ankommer er det tydeligt, at den gode stemning fra Toscana ikke længere er til stede. Det hollandske par overskrider hele tiden danskernes grænser. Nu står det danske par pludselig overfor deres værste mareridt. 

'Speak No Evil' kan ses i biografen nu

KOMEDIE:

Licorice Pizza

Mesterinstruktøren Paul Thomas Anderson er tilbage med en hjertevarm komedie om unge mennesker, stor kærlighed og endnu større drømme. Filmen finder sted i 1970'ernes Los Angeles, hvor der opstår et uventet bånd mellem den 16-årige Gary og den 25-årige Alana. Deres relation udfordres af både hinanden, udefrakommende og forventningerne til livet som voksen. I hovedrollerne ses Cooper Hoffman og Alana Haim, mens rollelisten endvidere byder på stjerner som Bradley CooperSean Penn og Tom Waits

'Licorice Pizza' kan ses i biografen nu

Miss Viborg

Feelgood-komediedramaet 'Miss Viborg' følger to ensomme skæbner i provinsen. Den tidligere skønhedsdronning Solvej er nu selvvalgt isoleret førtidspensionist, der sælger piller for at tjene penge til sin store drøm. Solvejs nabo, Kate, er en 17-årig rodløs og frustreret teenager, der i kedsomhed bryder ind hos Solvej. Hvad der starter som en magtkamp, bliver senere til et lukrativt partnerskab og et rørende venskab. Filmen er en livsbekræftende fortælling om de glemte i samfundet, store drømme og uventede venskaber. Filmen er lavet af spillefilmsdebutanten Marianne Blicher

'Miss Viborg' kan ses i biografen nu

Tag min hånd

Komediedramaet af Lars Kaalund handler om Maja og hendes familie, som udadtil lever det perfekte liv. Pludselig kommer hende mand hjem og fortæller, at han vil skilles, hvilket kommer som et chok for Maja, der nu må revurdere hele sit liv. I hendes forsøg på at genvinde kontrollen over sit liv, giver hun sig i kast med Tinder, masser af rosé og et forhold til den 20 år yngre studerende Andreas. Filmen har Mille Dinesen i hovedrollen og byder derudover på navne som Mia Lyhne og Ulrich Thomsen

'Tag min hånd' kan ses i biografen nu

Endvidere: The Lost DaughterAll the Old KnivesPigDøden på NilenSneleopardenVildmændNightmare AlleyHouse of GucciTrøffeljægerne fra PiemonteNomadlandTil SamaThe TribeBergen og RRR kan stadig ses i udvalgte biografer.