Vin Diesel starter optagelserne til 'Fast & Furious 10' med at mindes Paul Walker

Muskelbundet hædrer filmserien med throwback-billede
Billede
(© United International Pictures ©)

Vin Diesel har for nylig postet et throwback billede fra, hvad der ligner en Fast & Furious premiere, hvor han står side om side med Tyrese Gibson og den savnede Paul Walker.

Paul Walker, som døde i et tragisk færdselsuheld i 2013, hædres hyppigt af Fast & Furious holdet, i særdeles af Vin Diesel, som for nyligt fulgte Walkers datter op ad kirkegulvet til hendes bryllup.

Fast & Furious blev igennem mange år ført an af netop makkerparret Walker og Diesel i rollerne som Brian O’Connor og Dominic Toretto, indtil Walkers pludselig død midt i indspilningen af Fast & Furious 7.

Den kommende film bliver nummer 10 i rækken, og der er tilmed også en film nr. 11 planlagt, som bliver den store finale film i den hæsblæsende filmserie.

LÆS OGSÅ: Uvenskabet mellem Vin Diesel og Dwayne Johnson forklaret

Det fartglade hold er nu draget til London, hvor optagelserne til Fast & Furious 10 snart indledes - og det er netop i den anledning, at Vin Diesel har delt et opslag med Paul Walker:

- Jeg håber at gøre dig stolt. Al kærlighed. Altid.

Som altid er Paul Walker i Vin Diesels tanker, når han skal videreføre deres fællesarv.

I samme ombæring afslører stjernen også, at London blot er en af mange locations, der skal bruges i den kommende film.

Straks efter de har afsluttet nr. 10, fortsætter man med indspille kapitel 11, som bliver afslutningen på filmserien, som har løbet over 21 år.

LÆS OGSÅ: Fast & Furious-drama ikke slut endnu: Dwayne Johnson afviser "manipulerende" Vin Diesel

Spørgsmålet er så om Brian O’Connor får en rolle i de sidste film, eller om hans "gæsteoptræden" i Fast & Furious 9 var den afsluttende scene for Paul Walkers karakter.

De har endnu ikke løftet sløret for plottet for 'Fast & Furious 10', men det forventes at både Vin Diesel, Tyrese Gibson, Michelle Rodriguez, Ludacris, Sung Kang og Nathalie Emmanuel vender tilbage.

Filmen byder også velkommen til Aquaman-stjernen Jason Momoa, som formodes at være filmens skurk.

Justin Lin, som har instrueret fem film i serien (senest F9), er igen instruktør, og Chris Morgan, som har skrevet manus på seks af fimene i serien, forfatter manuskriptet.

'Fast & Furious 10' får premiere den 18. maj 2023.

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Vin Diesel (@vindiesel)