Flere store superheltefilm rykker premieredatoer

Der er masser af glæde sig til i biffen
Billede
(© Black Adam / Warner Bros.)

Warner Bros. har rystet posen og rykket rundt på premieredatoerne for flere af deres kommende film i biografen. Det skriver Variety.

Således må vi vente længere på DC-superheltefilmene 'Black Adam', 'The Flash', 'Aquaman 2', 'Shazam 2' samt 'Wonka' og 'Meg 2'.

Aquaman and the Lost Kingdom og The Flash bliver begge skubbet fra 2022 til 2023 pga. Corona-relaterede forsinkelser i produktionen. Jason Mamoa-filmen bliver skubbet fra december 2022 til 17. marts 2023, mens 'The Flash' løber fra november i år til 23. juni 2023.

Dwayne Johnsons Black Adam rykker tre måneder til 20. oktober 2022. Og animationsfilmen Superkæledyrene, hvor Johnson lægger stemme til Supermans hund, Krypto, overtager datoen den 29. juli fra netop 'Black Adam'. Se Johnsons Instagram-opslag om hans to filmpremierer nederst i artiklen.

Til gengæld flyttes Shazam! Fury of the Gods frem i kalenderen, fra 2. juni 2023 til 12. december i år, og filmen bliver således julens store superheltesatsning fra Warner Bros. 

Samtidig kunne man teoretisere omkring, hvorvidt 'Black Adam' og 'Shazam 2' er tættere knyttet end først antaget - Black Adam er jo som bekendt Shazams ærke-skurk.

LÆS OGSÅ: Det her bliver Marvel-universets mest betydningsfulde karakter fremover

Udover DC’s superheltetitler skifter 'Wonka' og 'Meg 2' også premieredatoer. Timothee Chalamet-filmen Wonka, der er en forløber til historien om Charlie og chokoladefabrikken, bliver skubbet adskillige måneder fra 17. marts 2023 til 15. december 2023.

Meg 2, der har undertitlen The Trench, der har Jason Statham i hovedrollen, svømmer ind i biograferne den 4. august 2023.

De danske premieredatoer forventes at rykke med, dog til en dag tidligere, da vi har torsdagspremiere i Danmark, mens filmene udkommer om fredagen i USA.

Ny Warner Bros. premieredatoer:

DC League af Superkæledyrene 29. juli 2022

Black Adam 20. oktober 2022

Shazam! Fury of the Gods 12. december 2022

Aquaman and the Lost Kingdom 17. marts 2023

The Flash 23. juni 2023

Meg 2: The Trench 4. august 2023

Wonka 15. december 2023

 
 
 
Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af therock (@therock)

(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)